“Moar – jeg har en veninde på besøg” råbte min datter, det øjeblik, jeg trådte ind af døren. Og straks kunne jeg kende venindes stemme – da hun istemte koret “og jeg har også en veninde med”
Tre tøser høj sad og hyggede sig, da jeg kom ind af døren. Døren går ustandseligt. Veninde ud – veninde ind – ven ind – veninde skal hjem. Der er et mylder af liv overalt. Jonathan får sig en køretur med en af pigerne – og Tikka få kastet en bold eller tre, mens min datter beslutter sig for at lave vandkamp på græsset: “Moar – har vi nogen balloner”
Og jeg smiler helt ned i storetåen. Se – det var nøjagtigt sådan jeg håbede på, det ville blive, efterhånden som hun blev størrer.
For det var nøjagtigt, som jeg kan huske det, fra da jeg var lille.
Ja sådan skal det være – smil helt ned i storetåen over en dejlig dag.
Skønt med rummeligheden i hverdagens liv og grøde.
Hilsen Mosekonen