Asyl

Liza Marklund har begået en bog, som jeg fik læst ved en fejl.

“Mangler du en bog” spurgte min mor. Og dertil måtte svaret være “ja”. Og dermed fik jeg “Asyl” mellem hænderne. Tre dage efter var bogen læst.

Asyl handler i al sin enkelhed om, Maria, hendes to børn og hendes mand Anders, der må erkende, at de ikke kan leve i Sverige. Marias eksmand – og far til Emma – hendes ældste datter – er mildest talt psykopat. Til at starte med var det “bare” almindelig hustruvold, hvilket Maria flygter fra i første bog.

Denne bog starter med, at Maria, Anders og deres to børn kommer hjem efter syv måneders flygt fra Sverige, der ellers er deres hjemland. Flygten var den eneste mulighed, for Marias eksmand forfølger dem. Eksmanden har i forvejen voldtaget Maria – og forsøgt at myrde Emma – deres fælles datter.

Herefter følger deres første tid tilbage i Sverige. De har ikke mulighed for at flytte tilbage til deres hjemstavn, da deres forfølger alt for hurtigt vil finde dem. Derfor flytter de til en anden by med andre navne. Myndighederne kan kun garanterer deres sikkerhed, hvis de bliver indedøre – og ikke taler med nogen. Bogen beskriver meget meget nøgternt, hvor meget sådan to børn tager skade af, aldrig at være ude – aldrig at bruge deres muskler… alt at have kontakt til andre børn. Emma – deres ældste datter er ved at være så stor, at hun skal i skole – men det kan slet slet ikke komme på tale. Sandsynligheden for, at hun bliver slået ihjel eller bliver kidnappet er alt for stor.

Myndighederne er konstant inde over deres sag – men det er yderst begrænset hvad de reelt kan hjælpe med. Maria finder tilflugt hos en hemmelig organisation, der bryster sig af at hjælpe netop kvinder som hende selv – men efterhånden går det op for Maria og hendes familie, at hun bare har fundet endnu en plageånd. Denne gang een af den type, der gerne vil suge af samfundskassen. Igen står den lille familie alene..

Og familien bliver fundet af deres plageånd. Mere end een gang. Det er åndeløst spændende.. og hæsligt – for selvom der flyttes rundt på den lille familie – og deres udeliv er begrænset til det yderste, og de er flyttet til den anden ende af landet, lykkes det alligevel .. igen og igen.

Man sidder med hovedrysten tilbage. Det kan bare ikke være rigtigt!! Men det ER rigtigt..

Anders er inde på, at der må være et system i, at deres plageånd bliver ved med at finde dem. Og netop det system er vi jo også ved at få optrævlet en sag med herhjemme. Den er den undergrundsdomstol, hvor venner og venners venner, sender billeder af Ghazala rundt i hele landet. Findes skal hun – for hun skal straffes – efter DERES domstol. Det er samme form for netværk, der finder Maria og hendes børn.

Der skal gribes hårdt ind overfor sådan undergrunds”domstole” – hvor mennesker hjælper hinanden med at finde andre mennesker – for at de kan blive straffet. At straffe er retstatens opgave. Selvtægt er ulovlig. Bliver det mere udbredt, end det allerede er, bliver vores samfund totalt undergravet. Fængslet, dommeren, politiet vil miste sin autoritit – sin betydning.. og langsomt vil det være en enkelts lov, der gælder .. den, som har flest “gode venner”.. Den, der er højest hierakisk i et snørklet netværk.

Situationen bliver helt grotesk. Maria søger om penge til at komme til udlandet for at bosætte sig i et sikkert land. Hun regner på det – og kommer frem til, at hun har brug for 350.000 svenske kroner. Dette kan ikke bevilliges – selvom domstolen slår fast, at familien SKAL flytte udenlands for at kunne have et normalt liv.

Deres flugt har naturligvis tæret på deres økonomi – der er ingen penge tilbage. Og uden hjælp, kan de ikke komme væk.

Indtil den dag, det går op for Maria, at kommunen har tænkt sig at tvangsfjerne hendes børn!!!! Fordi de ikke kan komme udenfor!!! Selvom det er selv samme kommune, der ikke vil garanterer for deres sikkerhed, hvis de GÅR udenfor!

Så finder Maria det første og det bedste fly, og rejser til Chile.

Herefter handler bogen om, hvordan man opbygger et liv -med børn, der er ødelagte af års indespærring og social isolation. Hvordan man holder sammen på familien.. Hvordan man skaffer penge i et fremmed land, hvor man kun lige taler sproget til husbehov.. uden greencard – uden muligheder.

Knald go bog.

Eneste fejl var, at jeg ikke var klar over at det var en to’er, før jeg var kommet så langt ind i den, at jeg ikke ville lægge den fra mig. Et’erne fortjener også en chance – selvom jeg reelt jo kender handling og slutning.

Intentioner til trods, så magter vores samfund (og det svenske – for det er reelt det, bogen behandler) ikke at beskytte de uskyldige fra de skyldige. Uagtet vores retsystem, så er der mennesker, der ikke kan leve, hvor de vil, alene fordi et andet menneske ønsker at slå dem ihjel – og det omkringliggende samfund kan intet gøre – andet end at se på.