Det er pinligt, men sandt.
700 billeder fra brylluppet har ligget i en bunke nu i snart et år. Et for et er de bedste forsvundet. "Ja svigermor, naturligvis må du få det billed af dig og dine drenge foran kirken, jeg kan jo bare få lavet et nyt" – og nu er der så kun 500 billeder tilbage – og surprise: De absolut DÅRLIGSTE 500. For alle de gode er der sjovt nok andre, der gerne ville have.
Men NU har jeg endelig fået taget mig sammen. Jeg har købt sådan nogle albums, der er lige til at sætte i – og er jeg ellers startet fra en ende af. Men hvor jeg har bandet undervejs.
For jeg bliver nødt til at finde ud af, hvilke billeder jeg mangler. (Jeg kunne naturligvis også bare finde de 200 bedste – og så få dem kopieret – men jeg vil jo gerne have et helt sæt)
Så først brugte jeg tre aftner på at sorterer billederne, så jeg har eet album fra kirken, et album fra vores venners bryllup (det var jo et dobbeltbryllup) og et album fra festen. Derefter har jeg forsøgt at ordne dem kronologisk. Det er gået sådan …. rimeligt.
Og nu starter detektivarbejdet. For nu skal jeg havde defineret hvad det er for billeder, jeg HAR en kopi af, før jeg kan begynde og bestille dem, jeg mangler.
Billederne er taget af 15 forskellige fotografer – og langt ind i mapper der hedder ting som "Vielsen", "Festen", "Middagen" og hver af de mapper indeholder fra 50 til 200 billeder. Men i selve mappen ophører kronologien.. for eftersom det er forskellige fotografer, hedder filerne også noget forskelligt. Så først er der 5 billeder fra da jeg går ind. (Ha – som om det kunne nåes!) derefter 3 billed fra inden brude ankom og derefter 5 af Gom og forlover, der venter i spænding. Her må jeg så sidde og lede mellem 100 billeder, for at finde netop det, der er i albummet – ændre dette navn – og så gå videre til næste billed.
Behøver jeg sige, det tager en KRIG at komme igennem?
Men det vil på den anden side også være for trist at have et bryllupsalbum, der indeholder alle de billeder, ingen andre gad at eje.