Imorgen skal vi til bryllup. "Mor, det er første gang, jeg er med til et bryllup, uden at være brudepige" konstaterede min datter igår. Det grinede vi lidt af – og blev enige om, at bruden allerede har en ganske særlig brudesvend, som helst sikkert kommer til at udfylde sin rolle rigtig fint.
Vi var ude og handle tøj igår. Den eneste kjole, jeg er rigtig glad for at gå med, er 5 år gammel - og min datters muligheder for tøj til brylluppet, var hendes brudepigekjole fra vores bryllup – og det var måske også lige meget nok. Jeg havde foreslået hende at farve den blå – eller rød – og til at starte med var hun da også med på ideen. Indtil hun forsagt kom tilbage til mig for at sige at "hun altså alligevel gerne ville beholde den, som den var" "Men – om 6 måneder kan du alligevel ikke passe den mere" prøvede jeg. "Nej, men jeg vil gerne have den til når jeg bliver voksen." Nu glæder jeg mig til at se, om hun skal have en brudepige, der bruger størrelse 140, når hun selv skal giftes. Og jeg forstår hende da godt.
Så det var store shoppingdag igår – og nu er vi så endelig klar til fest. Jeg fik mig en vidunderlig kjole, en af den slags, som jeg ikke har kunne finde LÆNGE.. og så var det en størrelse "small" – det virker stadig godt på mig – også selvom tøjet er købt i en "store pige" butik – og dermed kun er småt for dem, der er for store til det almindelige.
Og min datter: Vi var faktisk enige. Hun har fået en hvid nederdel – og en dejlig rosa bluse – og vi er helt enige om, at den står på slangekrøller – og accecories imorgen. (Lige på det punkt ligner hun nok Julie mere end mig 🙂 )
Nu kan vi læne os tilbage – og glæde os til imorgen.