Jeg har længe forsøgt at bestille bogen på mit lokale bibliotek – og endelig lykkedes det. Igår tikkede der en sms ind om, at nu var bogen endelig kommet – og det var min tur til at læse den. Og endelig endelig kunne jeg få læst i den bog, der har pirret min nysgerrighed i adskillige måneder.
Hella Joof har skrevet en bog, om livets leveregler – og de er altså geniale! Mest fordi, hvis man ikke kan genkende dem, så er det fordi man har været lukket nede i en kælder og ikke har set dagslys fra fødsel og frem til idag. Teksten er meget stor, så supernem at læse. Og da jeg først begyndte at ligge og klukke af grin, endte jeg med at ligge og læse højt af nogen af reglerne overfor manden – så han kunne høre, hvad jeg grinede af. Det endte med, at netop papmaché reglen, var den, vi læste. Og hold nu op, det tog sin tid. Papmaché reglen består af tre dele. Og det at komme fra en del til den næste, kostede uendelige latteranfald og hiksende oplæsning. Vi endte med at ligge og vride os af grin og have store problemer med at få læst videre.
Grinanfald af dem, hvor man får ondt i maven, hikser og slet ikke kan komme tilbage til den gerning, man netop foretog sig – og som kun bliver værre, når man får øje på den anden, der også ligger og tager sig til maven og griner endnu mere uhæmmet end en selv.. Det er guld. REN guld. Mere – meget meget mere af det!
Jeg har stadig et indre billede af kvalmefarvede gardiner. Hellas evne til at danne billeder i mit hoved, er helt eminent.
Et grineanfald, som jeg ikke har kendt mage længe.. Dertil er der kun at sige: “Glimmer på – og op på kaminhylden”