Sociale arrangementer og vægttab er to ting, der hænger rigtig dårligt sammen. Særligt når det er mennesker, man ikke kender rigtig godt. For på en eller anden måde får maden en vægt af, hvor meget, man bryder sig om værten, om arrangementet. Og vælger man maden fra, så er det uhøftligt. Sociale normer brydes.
I fredags var manden og jeg i byen med hans partiforening til det årlige sociale arrangement. Og nu skulle prøven stå. For ideen med LCHF skal netop være, at jeg kan leve ved siden af: At jeg kan være med, uden at skille mig alt for meget ud. Uden at være alt for uhøftlig. Arrangementet var hyggeligt og snakken gik. Maden blev serveret – og der var høflig selvbetjening.
Til forret var der en skøn lakseroulade. Laks rullet med flødeost. Og jeg var slet ikke i tvivl om, at den måtte jeg havde to af. For det var lige i ånden. Dertil var der brød, som jeg bare undgik. Lakserouladen smagte fantastisk og gav mig en fornemmelse af, at uanset hvad der var til hovedret, så var jeg nu blevet reddet for den værste sult.
Hovedretten bestod af den mest fantastiske kalvemørbrad, jeg længe har fået. Hertil glaseret brune perleløg, brun sovs, kartofler og ikke mindre end to salater. En salat med grønkål, granatæbler, valnødder og ost, der var så god, at den kommer jeg til at forsøge mig med efterfølgende. Og en med spidskål og appelsin overhældt af en yougurtdressing af en slags.
Se, det var jo nemt: Jeg tog to lækre stykker kød. Jeg gik uden om løg, sovs og kartofler, og skovlede løs af de to salater. Særligt den med nødder, for at sikre mig dagens fedt. Det smagte fantastisk – og ikke undrede sig over de manglende kartofler, for min tallerken var jo lige så fyldt, som alle de andres.
Til dessert kom der citronfromage på bordet. Og der stak jeg alligevel lidt ud. For den undgik jeg. Jeg sad faktisk og tænkte på, at jeg må prøve at lave citronfromage med sukrin. Men denne var uden tvivl ikke med sukrin.. Så det blev et “Nej tak” fra mig. Jeg formåede at sende den videre på en måde, at der faktisk ikke var nogen, der opdagede, at jeg undgik, og først da tallerkerne blev samlet sammen efterfølgende, var der een, der konstaterede “Hold da op. Har du slet ikke spist noget?”
Så da jeg valgte LCFH, fordi man kan gå i byen og være social, uden at falde af hesten, havde jeg ret. Dette var et tyderligt eksempel. Og jeg sidder tilbage med en følelse af, at have deltaget i en helt fantastisk middag – og havde spist nøjagtigt som jeg burde. Dejlig følelse.