Søvnen er faktisk den mest overraskende ændring, der er ved at jeg nu spiser anderledes.
Jeg er 45 år gammel. Og jeg formoder, jeg ikke er alene, når jeg fortæller, at søvn ikke helt er, hvad det har været. At slukke tankerne er slet ikke lige så let, som at slukke lyset. De rumsterer i, hvad der føles som, søvnløse timer. Når så endelig de lukkede ned, bliver det kun til få timers seriøs søvn, før jeg igen vågner med en fyldt blære – eller bare ved en lyd eller noget. Hvorefter tankerne maser sig på igen.. og sikre, at de næste timer ikke rigtig er søvn, selvom det heller ikke rigtigt er vågent. Og resultatet er, at man ligner et ægte klatmaleri, når vækkeuret insisterer på, at nattens kamp er forbi – og du tabte.
Sådan har det været i årevis. Nogen gange er det svært at falde i søvn. Nogen gange vågner jeg mange gange – og nogen gange, når det er aller værst, kan jeg lade helt være med at sove om natten. Jeg har prøvet indslumringspiller og alverdens andre medikamenter. Vi mennesker har endnu til gode at opfinde en pille, der reelt giver en god nattesøvn, selvom 5 timers sovepillesøvn bestemt er bedre end ingen søvn.
Det er een af de utilsigtet bivirkninger ved min nye kost: Jeg sover, så jeg ikke troede det var muligt, at sove så godt. Jeg får kun lige lagt mig og sagt godnat, så kan jeg vende mig – og så sover jeg. Jeg vågner først når vækkeuret ringer. Selvom det er med en følelse af “jeg kan godt lige bruge 30 minutter mere”, så er jeg udsovet og klar til dagen. Drømmene sidder stadig lige inde bagind og indimellem tager jeg dem med mig ind til morgenbordet. Jeg sover, som jeg gjorde, da jeg var helt ung og det er helt fantastisk. Jeg havde faktisk helt glemt, hvor godt det er, at sove rigtigt igennem. Og hvad det gør for resten af dagen.