Der er dage, hvor man skal lukke øjnene hårdt i – og messe for sig selv "Det bliver bedre – det bliver BEDRE!"

Jonathan efterlod sig adskillige små tissetår igår. Og jeg der har brillieret med, at han KUN gør det på gulvet – og ikke på gulvtæppet. Han klarede at ramme tæppet ikke mindre end tre gange. Sapurbunkerne lå side om side.

Sidste tissetår var alligevel den mest morsomme. Han var igang med at gå i bad. Min datter sad allerede i badekaret – og var ved at lokke ham med ned, da jeg hørte hende råbe "AAAADDD" og skynde sig op af badet.

Jonathan havde stået på den "tørre side" og tisset ned i badekarret i en fin stråle. Badekarret måtte renses før min datter igen ville sætte sig i det.. Og det gjorde jeg da – med et stort smil på læben.

Samtidigt har vi måtte komme til en erkendelse. Det er ikke Jonathan, der ikke er klar, det er hans forældre, der ikke har været det. For hver eneste gang, Jonathan tissede på gulvet, havde han faktisk gjort os opmærksomme på det ca. 3-4 minutter før.  Vi har bare ikke været gode nok til at forstå, hvad han sagde. De to af gangene spurgte jeg ham efterfølgende: "Skal du tisse" hvortil han svarede "NEJ" Men det gør han ALDTID – og 3 minutter efter var der endnu en pøl på gulvtæppet.

Jeg er fortrøstningsfuld.

/ Pottetræning

One Comment

  1. Bare fortæl Annike at hun er sluppet billigt – sidst vores lille jyske veninde var på visit her og i bad med vores ellers så gentleman agtige søn, skræmte han livet af hende ved at lægge en pølle så stor lige midt i brusekabinen mellem dem – charmør!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *