BINGO!!

Så har vi fået det endegyldige bevis på, at det var os – og ikke Jonathan, der ikke var parate til pottetræningen.

"Moar – Honathan a tisse i potte" sagde han.

Jeg havde godt set, at han havde sat sig – men jeg havde gjort hvad jeg kunne, for ikke at være alt for opmærksom. Han bliver irriteret, når jeg taler til ham – og det at han selv satte sig, var et stort skridt frem.

"Har Jonathan tisset på potten?" spurgte jeg den stærkt ivrige dreng. "JA" svarede han slet skjult stolt.

Og ganske rigtigt. På bunden af potten lå en stor pøl.

Det blev hurtigt til "hurra" råb – og mange krammere.. Og Jonathan SOLEDE sig i den megen opmærksomhed, hans tre øvrige familiemedlemmer tildelte ham, som belønning på den nyfundne evne.

Jonathan og jeg gik sammen ud til toilettet med potten og pølen. Og Jonathan hældte indholdet fint i toilettet.

Nu er det et par timer siden. Han har sat sig på potten en enkel gang mere – uden held denne gang – men han er tydelig bevidst om, hvad det er, der skal se – og hvor det skal ske.

Ingen tvivl om, at det var et STORT skridt i den rigtige retning. Jeg begynder ligefrem at tro på, at min knægt en dag kan gå ud uden ble 🙂