Det kan godt være, det er mig, der er sær. Men for mig er det en tillidserklæring at indtaste mit kortnummer og kontrolchiffer i et betalingsvindue over nettet. Det er ikke noget jeg "bare gør". Jeg bruger energi og tid på at undersøge, hvad det er for et firma først. Jeg undersøger om der kan være fup bag, om alt er som det skal være.. så godt, som man nu kan. Det er en tillidserklæring overfor virksomheden..

Jeg har rigtig hygget mig de sidste to dage. Faktisk så meget, at jeg nu kan fornemme de små grå hår dukke op.

Det er den tid på året, hvor jeg gerne vil have fremkaldt de billeder, der fortjener fremkaldelse. Dette kan jo gøres let og elegang hos Bilka, hvor man snildt og enkelt kan overføre sin billeder – og vupti betale med dankort – og lige med det vuns ligger der en dejlig pakke billeder i eens brevkasse.

Det var drømmen.

48 timer senere er jeg blevet klogere.

I første omgang overførte jeg 172 billeder. Det tog sin tid. Nogen af dem var med meget høj opløsning – men hvad søren – vi har da tiden med os.

Jeg brugte det meste af 24 timer på at vente på, at uploadningen var klar. Dette er ok – for billeder fylder jo – det ved vi.. og jeg vil heller ikke lave en ordre med 5 eller 10 billeder – og så betale 30 kr. i gebyr. Så er deres "Bilkabasker" med 49 øre pr. billed jo lige pludselig ikke så meget værd.

Efter godt et døgn kunne jeg sætte mig ned ved computeren og indtaste hvad jeg ønskede.. Store billeder – små billeder – et af dem og tre af dem. Jeg ombestemte mig og ville lige ændre min bestilling

VUPTI.

Så var 172 billeder væk.

Prøv igen.

Godt så… Så kører jeg det hele igen – sidder klar da det sidste billed uploades (og igen – det tager RIGTIG RIGTIG mange timer) og nu kan jeg se, at jeg kan bestille "ekspres" hvilket er 1 billed af hver i størrelsen "10 cm". For at undgå at komme til at slette alle mine billeder, skynder jeg mig at trykke "bestil" og kommer nu frem til at jeg skal have dem leveret – og betale med dankort. Op med kortet – og jeg taster troligt samtlige numre.

"Godkend køb" trykker jeg på..

"Systemfejl. Prøv igen" siger maskinen. Jeg glor, så har jeg en fornemmelse af, at jeg har fået torskeøjne – og at disse lige om lidt rammer skærmen.

Alle mine billeder er væk.

Jeg har lige godkendt et dankortkøb – jeg har nøjagtigt lige skrevet, at "jo, I må gerne hæve på min konto" og så siger maskinen "Systemfejl – prøv igen".

Det skal være løgn, tænker jeg, og sætter min maskine til at loade op igen. Denne gang får jeg valgt 332 billeder ud. Venter 24 timer (IGEN) – vælger denne gang Visa (for det var jo nok dankortet, der var noget galt med.. Det MÅ det da være… For så meget pis tager man da ikke på sine kunder???) og trykker igen "Godkend køb".

"System fejl"

Jeg var målløs. Hvordan man have en virksomhed, hvor det er et krav at kunderne gør et KÆMPE stykke arbejde selv, hvor man bankes tilbage til start, hver gang man kommer over målstregen?

Jeg skrev en mail. "Øhh.. jeg vil altså godt have mine billeder!" og jeg fik et venligt svar tilbage.

" Det er meget beklageligt, men vi har desværre haft nogle tekniske problemer, hvilket har medført periodiske fejl."

Kunne man evt. have skrevet dette på forsiden, så jeg ikke skulle bruge over 2 døgn på at få den besked?

Det er ubeskriveligt ufedt, at trykke "Godkend køb" hvorefter DERES maskine går i udu.. Det føles rigtig utrygt.

/ Forbrugererfaringer

12 Replies

  1. Hmm, kan anbefale fx TDC’s fremkalde service – men det er også mange andre gode som jeg ikke har haft problemer med, når jeg har prøvet

  2. Uff, hvor irriterende. Kan anbefale tv2, de har også fotoservice..
    Ps: dejligt billede af fødselslaren

  3. Billedbutikken hoppede jeg fra igen. Der koster billederne næsten 2 kr pr. stk!
    Lige nu står computeren og loader billeder op til TDC… så må vi se, om det lykkedes. Ellers så må jeg jo bare overføre dem til kortet – og bestille dem nede i byen.

  4. Jeg har prøvet en ny online fotoservice til fremkaldelse af digital foto som hedder PixelPrint.dk – De kalder sig Danmarks bedste fotoservice til fremkaldelse af digital foto og det er i hvert fald det bedste jeg har prøvet (og jeg har prøvet stort set alle andre).
    De har rimelige priser og fremkalder de digitale fotos på kraftigt fotopapir og ikke i den tynde kvalitet som man får alle andre steder.
    Desuden husker PixelPrint.dk som den eneste fotoservice når man uploader sine billeder. Jeg havde problemer med min internetforbindelse og da jeg genstartede min computer og gik ind på PixelPrint.dk igen havde den husket de billeder som allerede var uploadet!!! Jeg har prøvet det samme andre steder, men der så skulle jeg starte fra nul igen 🙁
    Desuden har PixelPrint.dk noget de kalder PixelSharing, hvor man kan dele sine digitale fotos med andre og lade dem bestille (og betale) deres egne kopier. Smart!!

  5. http://www.pixum.dk/ er nemt og billigt minuset er betalings formen – de tager kun visa – master eller american ekspres samt overføørsel hvis man har en tysk konto.
    Har prøvet TDC med der synes jeg ik de blev så gode – gullige i det.

  6. Pixelprint.dk køre i øjeblikket med 0,95 pr. billed.
    Til info kan jeg fortælle at Føtex, Bilka, Super Bedst og TDC får fremkaldt deres billeder det samme sted, og der er sikkert andre større kæder der bruger det samme sted.
    Super Bedst har også tilbud i øjeblikket på 0,99 pr. billed. Bilka’s normalpris er dog 0,85, hvis det er under 100 billeder.

  7. Jeg har nu også i 2 dage prøvet at oploade billeder til Bilka, da de var de billigeste så det ud til med 65 øre for 9×11, men det var fordi jeg skulle have fremkaldt 800 billeder.
    Jeg fik det gjort 4 gange over 2 dage, men ingen af forsøgene blev til noget.
    Så søgte jeg på fotoservice i sverige, da jeg tænkte at det også kunne være billigt, og faldt over dem her, som jeg endte med at bestille hos.
    De hedder FOTO.COM og kan finde spå adressen http://www.foto.com.
    Det er det billigeste jeg har været med til, da jeg kunne vælge at få mine billeder i 10×15 og stadig betale næste det samme som Bilka’s mindste størrelse, som er mindre end standard. Dog er der mere fragt, når det er store mængder som dem jeg skulle bestille, men det er godt(og billigere) alligevel.
    Med 10×15 koster det kun 59 øre pr. billed, og de første 30 er gratis, mens alle billeder efter billed nr. 500 kun koster 1 øre. dvs. at jeg fik de 30 første gratis, de sidste 300 til kun 3 kr. og de andre til 69 øre pr. stk.(9×13 koster kun 0,59 kr.).
    Så jeg kom alt i alt af med 485,- for 801 billeder inkl. fragt, hvilket bliver 60 øre stk. inkl. fragt.

  8. Bilkas fotoservice kan absolut ikke anbefales til “almindelige” mennesker. Jeg havde bestilt mine feriebilleder i originalstørrelse, men da jeg fik dem tilbage, så det ud som om, det var en blind, der havde beskåret dem. Jeg fik efterfølgende af vide af deres support, at det udelukkende var min egen skyld. Det er nok mig, der er gammeldags, når jeg forestiller mig, at jeg får mine billeder i originalstørelse, når jeg bestiller det. Jeg synes hvert fald, det er utygt, at jeg kan bestille noget, som jeg rent faktisk ikke kan få, og at jeg ikke har muligthed for at opdage dette og sige fra.

  9. Jeg har lavet og fået fremkaldt en bog uden problemer, jeg har fået fremkaldt 800 billeder uden problemer, 2 veninder har lavet bøger uden problemer, så BILKA fotoservice er s’gu ligeså godt som alle andre!!!!

  10. Jeg har prøvet noget lignende, hvor den også bare skrev systemfejl – prøv igen, hvilket jeg så selvfølgelig gjorde. Det endte med at den første bestilling alligevel var gået ind hos dem, hvilket jeg ikke kunne se eller blev oplyst om på min computer, så da jeg tjekkede min mail indbakke stod der fra Bilkas fotoservice at jeg havde to ordre hos dem og dermed en regning på 900 kr. Jeg kontaktede dem og de mente blot, at de ikke kunne være ansvarlig for, hvad min computer gjorde. Så sad jeg der og følte mig egentlig rimelig røvrendt!

  11. jeg melder mig i koret af klagere – jeg har brugt dage, timer og skrevet mails, ringet, hylet – alt og jeg får samme besked – systemfejl systemfejl og igen – kan ikke uploade og tænkte – et er nok programmet, så slettede det og var naiv – igen og nu kan jeg så ikke installere et nyt!!!!!!!!!!!! der bliver ved at være fejl i installationen og jeg har så 2 fotobøger med billeder fra mine børn var nyfødte og den ældste er 2.5 år – dvs – lykkedes det ikke at installere programmet er de jo bare væk – idet jeg nu ikke kan åbne fotofilerne uden det forbandede program!!!
    – pisse træt af Bilka !!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *