Jeg håber sådan, at jeg, med et forlist ægteskab i bagagen, er blevet klogere. Det føler jeg ihvertfald, jeg er.
Det, jeg har lært, som jeg er mest sikker på, er rigtigt, er ideen om at droppe krav om, hvad min mand kan gøre for mig.
Til gengæld stiller jeg et vigtigt krav til mig selv:
Hver eneste dag resten af mit liv, skal jeg spille mig selv et vigtigt spørgsmål:
“Hvad kan jeg gøre idag, for at gøre min mands liv lidt bedre?”
Det er en daglig udfordring, at huske det. Det er en daglig udfordring at finde på nye områder, jeg kan glæde ham på. Og det er bestemt heller ikke altid det lykkes! Men det kan være alt fra, at få ham til at sætte sig i sofaen og slappe af, efter en lang dag, mens jeg laver maden. Til når jeg har købt en grill, jeg ved, han ønsker sig. Det kan være kysset i nakken. Og det kan være en hånd på hans lår, når vi kører sammen på arbejde.
I starten prøvede jeg først og fremmest med de ting, jeg kan. For der er en masse ting, jeg føler, jeg er særligt god til: Romantiske små overraskelser. Hjerter med søde beskeder på. Men efterhånden fandt jeg ud af, at måske er det ikke det, jeg kan, der nødvendigvis altid er bedst. Nogen gange, er det, der kan gøre min mand glad, de små ting, som han har af fornøjelser. Som når han synes det er hyggeligt, at jeg tager mine nye stiletter på. Eller når vi tager på gartneri, så han kan hente nogle fantastiske chilier.
Hver eneste dag tager jeg et lille skridt hen imod min mand. Hver eneste dag, elsker jeg ham en lille smule mere. Hver eneste dag, bliver “jeg” mere og mere et “vi.
Det mest fantastiske er, at han gør nøjagtigt det samme for mig. Jeg er ikke sikker på, han har tænkt over det, på den måde, jeg gør. For ham falder det helt naturligt at ønske at gøre mig lykkelig. Og jeg skal love for, at det gør han.
Men når jeg tænker over det, ved jeg ikke, hvad der gør mig mest lykkelig:
At han dagligt forsøger at gøre mit liv lidt bedre – eller at jeg får muligheden for at gøre hans liv lidt bedre.