“For din skyld” hed det sig, da jeg hoppede i min nye flotte kjole og mine nye høje hæle, for at tage til brunch. Og min mand nægter det ikke. Han kan godt lide at følges med det, han synes, er en flot kvinde. Problemet er så bare, at jeg ikke selv nødvendigvis har den følelse i kroppen. Jeg føler mig bestemt ikke flot, smuk, pæn eller køn. Ikke desto mindre, så føler jeg mig lidt mindre, eftersom jeg nu har tabt 9 kilo. Jeg kan da godt mærke, at noget sidder anderledes, trods alt.
Indimellem er det selvterapi at se sig i de butiksvinduer, man går forbi. Pludselig at opdage, at det er jo ikke Frankenstein – eller 200 kg overvægt, der kommer gående. Jeg bliver ved med at fokusere på min mave, for det er der, jeg føler, jeg har en udfordring, men når jeg går forbi sådan et butiksvindue, kan jeg godt pludselig se mine ben, min barm – eller.
Og pludselig er det måske slet ikke så slemt. Faktisk er det ligefrem positivt.. for jeg ser bedre og bedre ud. Følelsen forplanter sig i mig og ændre min gang, mine skridt og min måde at ranke ryggen på.
Helt uden årsag eller grund sørger jeg for at tage mit fineste tøj på. “For din skyld”, bevares. Men nu også for min egen.