Jeg bruger mere og mere krudt på briller – og på synet.
Jeg havde et upåklageligt syn. Bedre end de flestes, vil jeg mene. Men det er en af de steder, der ikke rigtig er noget at gøre: Øjnene bliver dårligere med alderen. Og mens jeg som teenager mente, min mor var åndssvag, når hun insisterede på, at jeg skulle tænde mere lys, for at læse, så forstår jeg idag godt, hvor hun kom fra. For idag tænder jeg mere lys, når jeg læser.
Jeg fik læsebriller for 10 år siden. Jeg har endt med bare altid at gå med dem. For det var ligesom nemmere. Men efterhånden kan jeg mærke, at det faktisk er irriterende at gå med dem – for mit afstandssyn er godt,- bare ikke, når jeg har briller på.
Jeg hyggespiller cookingfever på min telefon. Jeg er cafe-ejer og skal serverer små bitte tallerkner mad for alle mine gæster. Jeg har hygget mig gevaldigt med det spil i årevis efterhånden, indtil jeg kom til en bane, hvor “det der… det er jo umuligt at se, hvad det er, de vil have” og så blev jeg bare sur på spillet – og gad ikke mere.
Det er først netop gået op for mig, at det ikke er spillet, der er blevet mere detaljeret – men mine øjne, der har mistet “elastikken” og ikke længere på samme måde kan stille skarpt på det, der er helt tæt på. Selv mine læsebriller kan ikke give mig den detaljerigdom i figurerne, jeg har brug for. Så nu har jeg fået mig et par “spillebriller”. Det er styrke +2 på begge øjne – de billigste af plastik fra Netto – og de virker upåklageligt.
Jeg skal til optikeren snart igen og have nye skærmbriller/læsebriller. Og jeg har forstået nu, hvad det er, alderen gør. For det er ikke nødvendigvis fordi mine øjne skifter i styrken. Der er bare større behov for, at jeg har de forskellige styrker på i de forskellige situationer, jeg er i.