Jeg var farmors pige, da jeg var lille. Min farmor var også en ganske særlig kvinde. Og så var jeg det barn, der altid lavede hjemmelavede julegaver. Jeg malede, broderede, syede og klippede. Og jeg elskede det.
Min produkter har, fuldkommen som enhver anden 8 årig, været af meget varierende kvalitet afhængig af dagsformen.
Et år hjalp min mor mig med at brodere en lille kat. Jeg har nok være 8 år. Et lille bitte broderi, der skulle hæftes til en tændstiksæske. Alle tideres gave til min højt elskede farmor, der røg som en skorsten. Jeg husker, hvordan jeg bed mig i tungen af ren koncentration, mens jeg nørklede korssting efter korssting Og jeg husker glimrende, hvordan jeg blev færdig, og hvordan min mor forklarede, at hun ville lime den på tændstiksæsken om aftnen.
Jeg husker glimrende min farmors lykkelige ansigt, da hun åbnede den. Det var også een af mine kønnere projekter.
Nogle måneder efter skulle jeg have et eller andet i min mors chartol og stor var min overraskelse, da jeg fandt mit lille broderi her i skuffen. Og da jeg så grundigere efter var jeg slet ikke i tvivl om, at det netop var min broderede kat. Helt perfekt var mit lille broderi jo ikke og jeg kunne kende mine små fejl. Hvad var det så for en kat min farmor, havde fået?
Jeg konfronterede min mor, som forklarede mig, at da hun skulle lime mit lille broderi på tændsstiksæsken, var noget af limen gået igennem broderiet – og det mente hun var så synd, for jeg havde jo lavet min lille kat så flot og så havde hun ødelagt den sådan i sidst øjeblik. Så hun havde skyndt sig at brodere en ny, som hun så havde ladet som om var min.
Først igår – som 46 årig fik jeg den rigtige historie.
Min farmor fik altid mine flotteste hjemmelavede gaver. Ofte fordi min mor hjalp mig med at lave dem. Og netop denne kat kunne min mor ikke skille sig af med. Hun syntes, den var så flot og sød og hun havde uendelig svært ved at se, at min farmor skulle have den, når hun nu var så forelsket i sin datters håndarbejde og ikke mindst sin datter. Så hun havde taget den lille kat og gemt den til sig selv – og lavet en ny til farmor.
Se – det er da en kærlighedserklæring! Omend jeg nok ikke havde forstået det som 8 årig.