Jonathan er mit udebarn. Ingen tvivl om det. Hvis han kunne, tog han en sovepose med ned og sov under rutchebanen. For ude er der rum og plads til al den bevægelse, der ellers er spærret inde i hans lille krop.
Det er jo godt at få frisk luft – at elske at være ude. Det er så bare noget skidt, når man har en mor og en søster, der ikke gider vade runde undenfor i timevis – og en far, som foretrækker, at der er 20 grader, når man kommer ud.
Åh! Hvor jeg kender det! Og jeg har 2 af slagsen. En på 7, der godt kan gå i haven selv og en på snart 2, der absolut ikke kan endnu 😉
Men vi må glædes over, at de overhovedet gider ud, for det havde da været værre, hvis de sad foran TV’et hele dagen 😉
Lille krudtugle. Det bliver godt, når han bliver stor nok til selv at suse ud. Forhåbentlig kan han komme en masse ud i børnehaven.