Min mand er meget forudsigelig. Hvert år får jeg en række tips – som ialt skal fortælle mig, hvor og hvornår han inviterer mig på vores særlige årlige date. 
Og hvert år fremgår datoen “29. december” på en eller anden måde. Og hvert år forsøger han sig med gåder og hints, som han er sikker på, jeg slet ikke vil kunne løse. For løser jeg det, vil jeg kende adressen på vores date – navnet på resturanten, som vi skal spise på i år.
Jeg er mindst lige så forudsigelig, for det øjeblik hints er i hus, kopierer jeg dem og lægger dem op til min on-line mødregruppe (Og ja – sådan een kan man godt have igennem 15 år) De elsker gåder – og er verdensmester til at hjælpe mig med dem. I år gik det markant hurtigere, end det plejer. Aller første hint gav pote:
Det måtte være en resturant placeret i Bella Sky.
Manden havde fået booket bord hos Sukaiba – eller på engelsk Sky Field. Passende navn til en japansk inspireret resturant placeret på 23. etage med udsigt over hele København.
Inden den store beslutning om menuen, startede vi med en Unofuku. Den lækreste drink, jeg har fået i årevis. Skummet er det sødeste dessertagtige rabarberskum, mens drinken nedenunder er mere sur – stadig rabarberagtig. Super lækker! Og all
e pengene værd.
Vi tog den helt store tur: 16 retter med vinmenu til. At gå igennem hver eneste ret, ville være noget af en færd. Vi startede ud med østers – hvilket aldrig bliver en favorit for nogen af os. Dertil nogle chips med wasabicreme og nødder. Herefter to salater, efterfulgt af den til dato bedste sashimi af laks, jeg nogensinde har smagt. Sashimi der smelter på tungen: Så bliver det ikke bedre.
Desserten var tvedelt. Den ene del var en Teceremoni – pære og matcha. Der bliver jeg nødt til at sige, at den var tabt på os. Det smagte fint – men den store oplevelse, var det ikke.
Der var ikke noget at udsætte på maden: Den var nødagtig lige så god, som den har været de sidste 5 dates med manden – hvor vi spiser rigtig god gourmet-mad.
Prisen var dog lige tanden over, hvad det plejer at være. Og det var vel og mærket ikke af en grund, jeg umiddelbart kunne forstå. Jeg ville forvente, at kvaliteten så også var derefter. Eller at vi var placeret ved et vindue og dermed havde den fantastiske udsigt. Men ingen af delene var til stede. Jo, vi var i et rum med udsigt – men vi havde ikke vinduespladser og det var fantastisk mad – men “fantastisk” – som i for 3800 kr fantastisk?? Hmm..
Men oplevelsen var der. Den oplevelse, vi går efter hvert år. Oplevelsen, hvor jeg forsvinder ind i mandens øjne. Hvor vi sammen nyder noget, der bliver intimt og fantastisk – og en oplevelse vi alene deler. Der var vi.