Der er nogen, der glemte at fortælle mig noget undervejs.
De glemte at fortælle mig, at for hver dag, der går, bliver det stadig nemmere at være mig..sådan som menneske. Nemmere at sætte pris på mig selv. Nemmere at acceptere de dele af mig, jeg reelt har det svært med. Bare nemmere.
Min mor tilbød mig at gå til stemmetræning hos en operasanger, da jeg var barn. Min stemme er skinger, markant og meget overdøvende. Min stemme gik i rygmarven på nogle. Fyldte hele rummet. Jeg kan ikke hviske, om det så gjaldt mit liv. Jeg kan ikke lade være med at fylde lydmæssigt. Og min mor ville mig det godt. Hun ville mig, at jeg kunne styrer det. Forstå omfanget. Hun vidste slet ikke, at lige så meget en frustration, sådan en stemme kan være – ligeså ganske fantastisk er samme stemme. For det er noget ganske særligt at blive hørt! Det er noget ganske særligt at blive lyttet til. Det kan snildt være en fordel, at være hende, der formår at råbe alle op.
Jeg havde en kærste engang, der ringede hver morgen til mig inden jeg helt var vågnet. Bare fordi. Efter lang tid fik jeg spurgt, hvorfor. Og hans svar fik mig til at smile. “Du lyder helt hysterisk sexet, når du ikke helt er vågen, ikke helt har fået styr på din stemme endnu”. Min stemme er ikke kun irriterende og voldsom. Den er også smuk, bestemt, sexet og hørbar. Og selvom det indimellem vitterligt er irriterende, at jeg ikke kan sige noget, uden hele Brugsen har lyttet med, så er det faktisk også ofte en force.
I nogle år lavede jeg radio. Det var en meget forvirrende periode. Forvirrende, fordi DR mente, at min stemme havde en kvalitet og en klang, der gjorde, at de mange gerne ville lytte. Det er en underlig besked at få, når nu udgangspunktet for mig, som barn, har været, at selv samme stemme nærmest var det væreste ved mig.
For det er jo sådan det er. Vi har ingen sider af os selv, der ikke er alsidige. Vi har ikke nogle negative “hadeting”, der ikke også har nogle positive smukke sider. Og måske handler det slet ikke om at lave sig selv om. Måske handler det slet ikke om, at lære at “styre stemmen,” ” tale lavt”, “ikke fylde”. Måske handler det hele om, at vide, hvad det er for en stemme, man har i livet – og så bruge den smukkest muligst. Og samtidigt have respekt for, at stemmen indimellem også bare skal tie stille.