Den bedste og vildeste tid i mit liv, har ubetinget været tiden som mor. Jeg har elsket – og elsker fortsat hver eneste minut. Tiden som mor til små og mere krævende børn, er overstået. Og jeg kan derfor også se tilbage på, hvad der lykkedes – og hvad jeg ville have gjort bedre, hvis jeg kunne.
Så her får du min uofficielle liste til mig selv:
Hvad ville jeg gøre anderledes, hvis jeg fik lov at tage turen helt forfra?
En anden dag må du få en endnu vigtigere liste:
Hvad er jeg lykkelig for, at jeg gjorde, som jeg gjorde.
Vælg far med omhu
Min absolut største fejl af alle, var ubetinget bruddet med mine børns far. Åh, den er svær at forklare. Jeg ville jo ikke have undværet ham – for uden ham, ville mine børn ikke være, hvem de er. Og han er ubetinget en god mand. Men jeg ville ønske, at jeg havde gjort “forarbejdet” bedre. Hvis der var problemet i parforholdet, så skulle de løses først, før man skal overveje børn. Man skal virkelig være sikker i forhold til, hvem det er man får børn med. Det er det vigtigste, vigtigste valg i hele eens liv. For mange er det nærmest et tilfælde. For andre noget de tester af i årevis. Jeg ved ikke, om det ene er bedre end det andet. Jeg ved bare, at kunne jeg gøre noget om, skulle det være, at der ikke var behov for en skilsmisse.
Økologi og sundhed
Jeg tror ikke, jeg som sådan syntes det var så vigtigt dengang. Idag – når jeg ser tilbage – er det een af de punkter, jeg gerne ville have rykket på. Idag har jeg en langt større forståelse af, hvad renhed er. Hvad mad er. Og hvis jeg havde haft overskuddet, så ville jeg rigtig gerne have givet mine børn langt bedre mad. De skulle ikke have forarbejdet mad nogensinde. Og slik skulle i meget højere grad være noget, jeg selv lavede – og dermed selv vidste hvad indeholdte.
Og så var vi vist aldrig flyttet ind i den lejlighed, vi boede i i mange år – og som var befængt af svamp.
Sovetid
Kunne jeg gøre det igen, så ville jeg sætte mig og betragte min smukke, sovende børn hver eneste aften. Bruge mine børns lette snorken, som ren meditation. Billedet af mine sovende børn, er de smukkeste billeder, jeg har i mit sind. Og kunne jeg, ville jeg have suget endnu flere af dem til mig.
Tro på mig selv
Hvis jeg kunne gøre alt igen, så er det een af de steder, jeg godt kunne tænke mig at være stærkere. At vide aller inderst inde, at jeg gør det helt glimrende. At der ikke er en facitliste. Og at der ikke er nogen andre mennesker, der kender mine børn, som mig. Den ro og selvkærlighed, jeg har fået, som 48 årig, kunne jeg i den grad godt tænke mig at give mig selv som 25 årig. Det ville have givet mig plads til den der rå forelskelse, jeg prøvede så mange gange – men som man aldrig kan få nok af.
Rytmer
Ro, reglmæssighed og renlighed. Det tror jeg, jeg ville hviske mit yngre jeg i øret. Mest fordi rytmer, faste rutiner og at gøre tingene på samme måde igen og igen, hjælper i alle hverdags situationer. Ikke så meget fordi man gør det hele ens – men fordi børnene i den grad er trygge i viden om, hvad der forventes og hvad de skal gøre. Det giver dem ro til at være, de fantastiske mennesker, de er.
Dæmpe mit eget temperament
Da min datter var lille, fortalte en veninde mig, at hendes mand og hun aldrig skændes. Jeg grinede nærmest af det statement. Idag er jeg gift for anden gang. Vi skændes nærmest aldig! (Og ja – du må gerne grine) Men vigtigere endnu: Vi råber aldrig af børnene! Vi skælder aldrig ud. Der er ganske enkelt ikke brug for det.
Hvor ville jeg ønske, jeg kunne have givet mine børn netop det, de første mange år af deres liv. Men det har været en rejse for mig, at komme hertil, hvor mit temperament slet ikke fylder længere og hvor jeg forstår mere om mig selv. Små ting som : “Husk at spise, før du råber af nogen” tager helt ufattelig mange “ture”. For: Er det nu frustration, jeg føler? Eller er jeg bare sulten? Og hvorfor ikke undgå dem, hvis man kan? Jeg har råbt af mine børn. Og jeg fortryder hver eneste gang. For uanset hvad de siger, så endte hver eneste gang med at være noget frygtindgydende og voldsomt for dem.
Billeder af mor og børnene
Vupti, deres barndom er overstået. Jeg har 50.000 billeder af mine børn. Og jeg elsker hver eneste af dem. Men efterhånden som tiden gik, blev noget mere og mere synligt. Mine børn har oplevet alverden: Været til MPG Nordic, Bakketure, rejser til Mallorca og Grækenland. De har svømmet, hoppet, klatret, cyklet og gået ture. Alt sammen er gemt og bevist i mine mange billeder.
Men ifølge alle de billedeserier, der er af dem, viser det sig, at de faktisk har gjort det hele alene. Måske har far været med indimellem. Men mor … mor er der bare ikke.
Men mor var der hver eneste gang – hun var bare også altid hende bag kameraet. Kunne jeg gøre det hele om igen, ville jeg sørge for, at der blev taget et billede eller to af mig – sammen med mine børn – hver gang vi var nogen steder. For jeg var med hver eneste gang – og jeg elskede hver eneste skridt med dem.
Mon ikke der kommer flere ideer her? Men lige nu, er ovenstående de ting, jeg ville gøre om, hvis jeg fik lov at starte forfra som 25 årig idag.