"Det er SÅ hårdt at stå der og kopierer – og lægge i kuverter – monotont og kedeligt" siger de fleste.
Tænk – jeg elsker det..
Og inden jeg kommer for langt, skal jeg nok fortsætte med at sige .. i små mængder.
Men to dage – med arbejde, hvor man kopierer, pakker og samler – det passer mig fint.
Jeg arbejdede på en lille fabrik, lige efter jeg var gået ud af gymnasiet. Jeg skulle sidde ved en svejsemaskine (tror jeg den hed) og samle mapper – sådan nogle brevordner, der er på ethvert kontor med respekt for sig selv. 8 timer om dagen sad jeg og lavede de samme 5 bevægelser om og om igen.
Det gjorde jeg så også kun i 2 eller 3 uger – men helt ærligt: jeg synes det var sjovt! Intet kan rigtig gå galt – man kender arbejdesrytmen og man kan lade tankerne flyve langt langt væk undervejs. Det er ikke så tit, jeg i mit daglige arbejde, får lov at lade tankerne være et helt andet sted, end lige der hvor jeg sidder og knokler.. Og indimellem er det altså en befrielse!
Det er da dejligt ind imellem at hænge hjernen på en knage og så ellers bare arbejde derudaf 🙂
Men som du siger kun i en kortere periode ad gangen. Tror ikke jeg kunne sidde på en fabrik resten af mine dage og lodde eller samle et eller andet – så ville jeg blive sindssyg på et eller andet tidspunkt – sådan a la Charlie Chaplin 😉
Det kunne jeg bestemt heller ikke. 3 uger var nok for mig. Respekt for de kvinder og mænd, der sidder der hver dag hele livet!