Idag fylder min mor 60 år. (TILLLYKKE!!!!!!!!)
Det kan jeg ikke helt forstå.
Hun ligner sig selv, fra da hun var 50 – eller 45. Og jeg har svært ved at forstå, der skulle være gået SÅ lang tid.
Da jeg var lille, var “60 år” definitivt “gammelt”. I forhold til det omgivende samfund er 60 år da en alder – for det er nu muligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarked – og nyde sit otium – omend det er på efterløn.
Jeg kan ikke forestille mig min rørige og friske mor gå på pension. Jeg håber heller ikke hun selv kan – selvom hun i sagens natur da har undersøgt sine fremtidige muligheder. Jeg ved, hun har tænkt sig at arbejde nogle år endnu – men altså ..
Nu er 60 år pludselig ingen alder – inden i mit hoved. Måske hænger det også sammen med, at jeg nægter – i mit hoved, at tænke tanken, at mine forældre skulle evne at blive gamle.. skulle evne at dø.. Det er ganske umuligt. Ikke MIN mor.. Ikke MIN far. Min mor vil uden tvivl blive hængende de næste 100 år – og blive ved med at se ud nøjagtig, som hun gør idag.
Alder er en underlig størrelse – når den sådan rykker sig, efterhånden som årerne besejres. Svigermor fylder 70 lige rundt om hjørnet.. og tænk: Det er da heller ingen alder!!
Tillykke til din mor. Har du kigget på billeder af hende som er 10 år gamle? – troede heller ikke min mor forandrede sig noget videre, men så fandt jeg nogen billeder – de fortalte mig andet;-)
lige som vi jo nok selv også har forandret os en smule
Tillykke med dinmor.
Jeg havde det på samme måde som dig da min mor fyldte 60 i februar.
De bedste hilsner, utroligt så mange kilometer der er i biler nu om dage.!
Tillykke til fødselaren 🙂
Jeg sad engang ved juletid og læste i lokalsprøjten hjemme på Midtsjælland, at en 63-årig dame var blevet konfus i julehandlen en lørdag før jul, og nu var meldt savnet på 2. dag…. Jeg kommenterede højt, at det da heller ikke lignede noget, at sådan en gammel dame skulle ud og handle alene.
Min far løftede blikket fra kryds-og-tværsen og sagde….ingenting.
Han var dengang 66!!
Så ja, jeg er helt på bølgelængde med dig i det der med at helt at fatte aldersbegrebet 🙂
Der èr altså også forskel på folk tror jeg. Da jeg var barn var min mormor faktisk hverken særlig aktiv eller smart, hvilket jeg synes min egen mor er idag, selv om hun er 63. Kigger jeg på min far synes jeg sgu han har set sådan ud altid.Lige som min farmor på 89 har været aktiv besøgsven for de “gamle” indtil for et par år siden. Hun har aldrig set eller mærket sig som gammel selv.
Egentlig tror jeg også den handler om vores angst for at miste, det gør for ondt på os at tænke den tanke.
Tillykke med din mor
Måske er det også fordi du nu selv er tættere på den selv samme alder. Så derfor virker den ikke som noget vanvittig langt væk.