Jeg mødte Jehovas vidner, da jeg gik op fra Nørreport station. De havde taget opstilling for enden af trappen, klar til angreb på alle de mennesker der måtte komme op fra undergrunden. Deres våben var også trukket. På armene havde de "Vågn op" og om munden havde de deres indfølende og smigrende smil.
Jeg kom sådan til at smile for mig selv. For jeg kom til at tænke på en anden gang, jeg mødte dem. Dengang var det på Ballerup Station.
Jeg var gravid i 7. måned med min datter – og kom gående forbi to kvinder, der stod og prøvede at afsætte deres "Vagttårn" og "Vågn op". Der blev ikke mælet et ord imellem os, men der var ingen tvivl om, at jeg var en synder så stor, at de dårligt turde nærme mig. For da jeg kommer helt for forbi dem, er det svært for dem at overse min MEGET store og gravide mave.. Og af en eller anden årsag kigger begge kvinder på mine hænder. Jeg fattede ikke hvad det handlede om lige med det samme. Da de havde set på begge mine ringløse ringfingre, fnyste de, vendte sig fra mig – og lod mig dermed slippe helt og aldeles.
Så det er det, der skal til: Man skal bare være ugift vordende mor!
Jeg smilede lidt for bredt, da jeg her til morgen kom op fra undergrunden. Og min hånd – med min næsten nyerhvervet vielsesring – blev hevet op og ind i jakken, så den ikke var synlig.
Jeg kom forbi frontangrebet, uden anden skade, end et bredt smil på mine læber.
Plejer at sige jeg er katolik – det er jo ikke en gang løgn, har ind til videre også virket – nå ja nogen gange siger jeg bare NEJ – så surt som muligt, det virker faktisk også.
Alternativt kan man bare svare lidt anderledes på spørgsmålet “Må vi fortælle dig lidt om livet og gud” – jeg plejer at sige “ja, hvis jeg må fortælle lidt om satan bagefter” Så går de som regle og jeg forstår ikke hvorfor…
Jeg plejer at spørge om jeg da virkelig så meget ligner een der skal frelses. Jeg kan ikke udstå JV, og da slet ikke den mærkværdige rækkefølge man tilrager sig adgang til Himmerige – her er kvinder nemlig forhindret i de første 4 pladser (!). Besynderligt nok er det ikke noget der får DF til at fare i flint….
Jeg synes da det er venligt at tilbyde andrer sit synspunkt på liv og død…
Man kunne også spørge hvorfor de var JV, hvorfor de synes det var så godt at de altid ser så glade ud
Problemet med den strategi er, at man kommer til at snakke med dem i al evighed så. Det er vel i bund og grund derfor de kommer hen til een – for at dele den glæde, de selv har fået, ved at tro.
Jeg synes det er en latterlig holdning at man føler behov for at svine de flinke Jehovas vidner til. Hvilken skade gør det bare pænt at sige nej tak med et smil og gå videre? Tænk på hvor meget tid de afsætter af deres fritid på at tilbyde hjælp til forståelse af livets store spørgsmål som mange går med. Det er for meget at svine andre mennesker til på den måde.
Problematikken er jo, at de typisk ikke tager et nej for et nej – og de er MEGET nærgående. Det har jeg nu oplevet adskillige gange – og derfor kan jeg sagtens forstå, man har behov for “grovere” metoder, for at undgå deres sandheder.
Det synes jeg er en meget grov anklage! Stadigvæk. Som regel blir et nej taget for et nej. Selvom de selvf gerne prøver at spørge mere indtil hvad det er ved det de siger man ikke er interesseret i. Så må man bare sige at det er det hele. Så skulle den være i orden.
Hvorfor kommer de så igen og igen med 14 dages mellemrum? Hvor mange gange skal man pænt sige “jeg er ikke interesseret” til den samme person, før man må blive frækkere? Jeg har een, der kom hos mig 4 gange ialt! Og HVER gang sagde jeg PÆNT nej. Til sidst var det svært at sige det pænt længere – for jeg har andet til at bruge min tid på, end at forklare JV, hvorfor jeg ikke vil være JV.
Jeg syntes det er latterligt at sige man ikke kan udstå Jehovas vidner hvis man ikke gider høre på hvad de har at sige, og man ikke ved hvad de går ind for..
Så skulle man bare holde sin mund.
Jeg syntes selv at det er meget spænende at høre på, har da også været med til et par møder. Derfor er det en skam, at Jehovas vidner ikke kommer ud og snakker med en, i den by jeg bor i..
Jeg synes at de er de mest flinke mennesker som der findes… De har taget så godt imod mig -selvom jeg er ugift og gravid! Det er da imponerende hvor meget de ligger i deres forkynelses arbejde!