Vores sag i patientklagenævnet er ikke af voldsom betydning for vores hverdag. Det ville bestemt være rart at få lukket “kassen med følelser fra dengang” som en afgørelse ville kunne gøre.. men hvis nogen skal vente på afgørelse, er det bedre, at det er os, end så mange andre.
Vi har lige modtaget endnu et brev. Det er så nummer 4 eller 5 i rækken, så vi kender efterhånden indholdet:
Vedrørende jeres klage:
Patientklagenævnet har desværre endnu ikke kunne færdigbehandle overnævnte klagesag.
Nævnet har iøjeblikket et meget stort antal sager under behandling og det er derfor heller ikke muligt at sige, hvornår sagen kan blive afsluttet.
Men såfremt nævnet ikke kan afslutte sagen indenfor de næste tre måneder, vil De modtage en ny underretning.
Sagt på dansk: Vi får endnu en kopi af ovenstående brev igen om tre måneder.
Vi sendte vores klage primo november 2004.
Jeg tænker også mere på lægen, der er klaget over. Jeg ved ikke hvordan det virker – men er vedkommende klar over, at der står en åben sag med vedkommendes navn øverst? I så fald er det da lige før, jeg har ondt af vedkommende! Godt nok er det noget sjusk og bras, vedkommende udsatte vores datter for – men altså .. Er det ikke i sig selv i straf? At være under anklage i over 16 måneder? Eller betyder det slet ikke noget for dem?
Godt nok noget af et overskud, du her demonstrerer, Pernille! – At du tænker på, hvordan LÆGEN har det med situationen. Imponerende, egentlig!
Ai, nu må de sku da snart stoppe – er det fordi der kommer andre sager foran? eller arbejder de bare langsommere og langsommere? Og du har helt ret – tænk at have en sag hængende over hovedet i så lang tid. Hvis man bliver “blitxet” og skal gå og vente på om bøden komme eller ej og hvor stor den er – skidt sammenligning, men det er da virkelig noget der kan stresse – og hvad kan sådan en sag ikke gøre ved en?