Klovne… når det bliver for meget

Jeg har nydt Casper Christensen og Frank Hvams "Klovn". Jeg har brugt det som "nattelekture" længe. Komikken, hvor tæerne krymper af flovhed, samtidigt med at man godt kan se det morsomme.. Det var lige mig.

Indtil i aften. Aftnens afsnit var ikke sjovt. Kun og alene pinligt. Og ikke kun pinligt – men fuldkommen uden på respekt for andre mennesker.

I aftens episode går Mia og Frank til lægen i den tro, at de er gravide. Det viser sig, at der har været "falske posetiv" prøver i omløb fra en producent – og skæbnen vil, at Mia ikke er gravid. "Du kan komme med i en sorggruppe – betalt af producenten af graviditetstesten" siger lægen. Og det er så nøjagtigt HER, jeg står af.

Dette takker Mia ja tak til – og Mia og Frank tager nu til sorgterapi – over Mias aldrig eksistende graviditet. Her møder de tre andre par. Hver af parrerne fortælle, at de har miste deres fostre – i 6. måned – i 7. måned og vist nok i 8. måned. Og Frank – som den klovn han er, vil ikke stå tilbage – så i stedet for at sige sandheden – nemlig at de er i sorgterapi (!!!!!) fordi en test havde en streg for meget ved en fejl, så fortæller han, at Mia mistede deres barn i 9. måned.

DET ER IKKE MORSOMT!!!!!!!

Det er krænkende og nedværdigende. Det er at gøre grin med noget, der er den største sorg man overhovedet kan opleve!

Historien fortsætter så med, at Frank skal græde over dette "tabte barn" og efterfølgende møder een af sine sorggruppemedlemmer på en bar – hvor han også møder Jarlen – der bliver dybt rørt og ked af det på Franks vegne, da sorggruppemedlemmet forklarer, at Frank er uligevægtig grundet tabet.

Som altid i Klovn ender Frank med at blive gennemskuet af alle – og alle bliver vrede på Frank.

Se – det er slet ikke historiens Frank, jeg har noget imod. Det, at Frank lyver sin sorg 1000000 gange størrer end den er: Det er jo hele serien, der er bygget op omkring hans måde at overdrive og lyve på. Det, der er grænseoverskridende er resten af set-uppet. Der er KÆMPE polimik over – i forvejen – hvornår et "barn er et barn". Hvis sorg er størst? En kvinde, der har mistet i 10. uge – eller hende, der mistede i 39. ? Den debat er i forvejen langt ude.. for tingene kan ikke sammenlignes bare sådan "uden oversættelse".. Og her at Mia altså ikke 10 uger henne.. Hun er slet ikke gravid – og har aldrig været det. Alligevel mener Casper Christensen og Frank Hvam, at det vil være morsomt, at sætte dem i en sorggruppe med mennesker, der har mistet deres fuldborne fostre!!

Det er ganske enkelt usmageligt. Det svarer til, at en patient med en ligtorn skal gå i terapigruppe med mennesker, der har fået ambuteret benet – eller hende, der har taget 500 gram på, skal i slankegruppe med mennesker, der er ved at dø af overvægt. Og det er også løgn – for forskellen er endda størrer end det – MEGET størrer.

Det var bare ikke morsomt!