Jeg elsker Michael Moore.
Hans knastørrer humor og gennemborede journalistisk er fed. Og så er han så ræverød, som man nærmest kan være.
Derfor var det med største fornøjelse, jeg købte ovenstående bog til en lille 50'er. Og læsningen er ganske fornøjelig.
Dog skal man holde tungen lige i munden. For han ved meget, den kære mand, og på en enkel sætning kan han nå gennem adskillige fact fra alverdens verdenshjørner – og blande dem sammen til en simpel og sædfølgelig konklusion.
Bogen handler om, at George Bush faktisk slet ikke er demokratisk valgt. At han slet ikke burde sidde hvor han sidder.. Og hvad han helt nøjagtigt står for. Den er spækket med så mange fakta omkring Bush og hans regering – og deres måde at bruge magten på, at det tager pusten helt fra een.
Vi starter med at høre, hvordan Bush bagmænd sørgede for at fratage så mange sorte deres stemmeret, som muligt (i Californien… primært fordi de vílle have "stemt forkert" ) og hvordan han efterfølgende vinder med ganske få stemmer – og herefter nægter at accepterer, at stemmerne tælles igen. Det, der overraskede mig i den retning, var ikke så meget det faktum, at det var MEGET MEGET tæt. Når der er tale om få hundrede stemmer til den ene eller den anden side (som der er i dette tilfælde), så mener jeg nu ikke der er så meget "kup" over det. Nå ja.. Men det, der chokerer mig, er så måden man i USA tæller stemmerne op. Moores konklusion er, at 154 millioner IKKE stemte på Bush – ud af 200 mill. stemmeberettiget. Se – SÅ kan jeg måske bedre forstå, at man taler om "kup"
Moore fortæller efterfølgende om hvordan regeringen er sammensat – og det ER uhyggelig læsning. F.eks. Dick Cheney, vicepræsidenten – som Moore mener er den fungerende præsident. Manden var IMOD løsladelse af Nelson Mandela og han er så meget imod abort – at end ikke kvinder, der er blevet gravide efter overgreb som incest eller voldtægt, skal have mulighed for abort.
Men det, der er værst er faktisk, at mere eller mindre samtlige af de mennesker, der sidder i regeringen, sidder der for at hyppe deres egne heste. Dermed har de fattige – og mellemklassen i USA uhyggelige dårlige kår. F.eks. sundhedsministeren, der har tunge og dybe forbindelser til tobaksindustrien. Eller energiministeren, der har tunge forbindelser i bilbranchen – en branche, der mærkeligt nok ikke synes at beskatning på bezin er nogen god ide.
Moore skriver også et brev til Bush – et åbent brev, hvor han hentyder, at Bush både er alkoholiker, ordblind og kriminel. Moore gennemgår minutiøst, hvordan der er tegn og direkte beviser på det hele – og han prøver at fortælle, hvorfor hver enkel ting, kan være meget alvorlige for landets sikkerhed. Og manden har jo ret!
Alt i alt en bog, jeg synes jeg bliver klogere af.. men også en bog, der er svær at gennemskue helt hvad der er facts – og hvad der er Moores egne konklusioner. For der er ingen tvivl om, at Moore på INGEN måde kan lide Bush og de bagmænd, der hjælper ham.
Er den virkelig togturen alene der giver dig al den læsetid?? Jeg er dybt imponeret!
Når man først kommer i gang, er det svært at holde op igen 🙂
Jeg har faktisk også læst een fra virkeligheden verden, om en voldsramt kvinde – den var så dårligt skrevet, at jeg vil forbigå den i pinlig tavshed. Behøver jeg noterer, at det ikke bliver til så meget tv for tiden 🙂