Jeg husker helt ned i detaljer, hvordan følelserne kørte rundt i kroppen, da jeg læste Nevil Shutes Ventetid. Jeg arbejdede dengang som ekspedient i en DSB kiosk, og fornemmelsen i kroppen var direkte fremkommet af de makabre fortællinger i bogen. Håbløsheden, der blev mere og mere gennemsyrende. Til sidst stod jeg der og skulle lægge bånd på mig selv, for ikke at forære butikken væk for “vi skal jo alligevel dø allesammen lige om lidt”.

 

Den slags oplevelser har jeg haft mange af. Hovedet er så langt inde i bogen, at ens fysiske jeg næsten lever med.

Og min sidste bog,- mailstorm,- er endnu een af den slags bøger. Her handler det om overvågning via nettet. Om “big brother” der overvåger. Og om spyware, der kan lave de utroligste ting. ‘Min forståelse af spyware er alene, at de samler viden om personer, så de kan afsende “målrettet” reklame – men i bogen bruges spyware på en helt anden og mere hårrejsende måde.

Jeg kan mærke, at bogen kryber ind under huden på mig, i og med, at jeg bliver mere mistroisk overfor nettet og dets muligheder. Mere distancerende. Og så hjælper det ikke ligefrem, at jeg læste Mortens novelle på Fyldepennen.

 

For mig, er det helhedsoplevelsen ved at læse. Fornemmelserne i kroppen. At blive smittet af en spirende forelskelse, eller mærke håbløshedens afgrund. Det er det, der for mig, får det skrevne ord til at være magisk.. og levende.

 

 

100 7373
100 7373
/ Bog, Formidling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *