Jeg vågnede for alvor omkring kl. 8 i morges ved, at der tikkede en sms ind. “hm..” tænkte jeg ” en tidlig fødsesldagshilsen?”

Displayet viste beskeden:

“Hej din frækkert – Jeg glæder mig til at se dig igen”

Øh

…hva?

Ham, der kysser så fantastisk var smuttet ud i bad – og nummeret, denne besked var kommet fra, var bestemt ikke hans.

Øhh..

Jeg prøvede at slå telefonnummeret op. Tænkte måske det var en flabet veninde, der gerne ville se mig i morgen.

Øhh… Næ – det var det så ikke. Nummeret er ukendt.

Tilbage sidder jeg med den underligste fornemmelse i maven. For jeg er da ikke nogens frækkert – altså ud over ham, der kysser som fantastisk – og som ikke tager sin mobil med sig i bad. Og som forresten ikke har et nummer, jeg ikke kan genkende.

Det har rumseret i mig hele dagen. Gad vide hvilken frækkert, der skulle have haft beskeden. Og gad vide, hvem der er sendt den! Gad vide om den, der vitterligt skulle have modtaget beskeden, også har een, der kysser så fantastisk ude i badet?

Eller gad vide – om jeg her i min nye – og forholdvis høje alder, ikke bare skal have et lille skævt smil på og konstaterer, at det da også var en måde, at hilse tillykke med fødselsdagen.

Heldigvis grinede ham, der kysser dejligt, blot af det – og gav mig endnu et kys.

/ Me myself and I

2 Replies

  1. Jeg var så kedelig, at jeg skrev “Jeg tror du har fået forkert nummer”. Men jeg fortrød lidt. det havde været sjovere at lave en ny “date” 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *