Jeg så et indlæg igår i nyhederne, om at vi dansker nærmest falder over hinanden for at finde på private initiativ i forbindelsen med Muhammed tegningerne.
Een vil have alle til at hæve flaget, andre laver undeskrift indsamlinger, nogle vandrer byerne tynde i demonstrationer og jeres undertegnede synes vi skal tænde lys.
Det er lidt skægt som gode intentioner kan ødelægge gode intentioner – fordi de er for mange om buddet. For mens nogen flager, skriver andre under og andre igen tænder lys i vinduerne. Men eftersom ingen helt kan blive enige om, hvad det er, der skal være "fælles" – bliver alle demonstrationer – alle initiativer – små – og ikke så omfattende, som drømmene eller er.
Målet er det samme: En fælles udmelding til de muslimske lande om, at vi tænker over deres protester – at de går ind hos os – og at vi ønsker at vise dem "noget" i retur. Men fordi der er så mange med "gode ideer" (inkl. mig selv) er der ingen af tiltagene, der bliver ret stærke.
Det ville virkelig være rart, hvis vi kunne sende et fælles budskab til verden – der hvor vi nu kan være enige. Men vi har så mange stemmer, at jeg ikke tror på, det lykkes – desværre.
Mange bække små, Pernille!
Problemet er bare, de løber ud i hver deres å 🙂
…Det gør ikke så meget, at de løber hver sin retning, hovedsagen er, at de, der gør noget, tænker noget eller lader være med det, gør det, med fred i sinde.
Du behøver “bare” at stoppe krigen i dig selv, stoppe angsten – finde freden, så kan du som enkelt individ gøre mere end millioner der råber på fred.
En gut har sagt noget i stil med at – hvis du ikke lige kan finde på noget godt at gøre mod andre, så undlad i det mindste at gøre noget ondt. Sådan skal vil alle leve. Sådan finder vi freden…
Og tænkt så lige lidt over hvor meget denne her sag har betydet for komminikation og gode intentioner blandt forskellige kulturer i Danmark. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.
og så vil jeg lige ønske en rigtig god weekend til alle der måtte læse dette…