..”ligesom moren, der spillede cello hele sin ungdom…” Ordene serveres direkte ind i mit hoved. Det er ikke dem alle, der fæstner sig lige godt – men historien flyder. Side for side – kapitel for kapitel
Jeg er blevet afhængig. Jeg er afhængig af, at kunne lukke verden ude – og bare lytte intens til stemmen, der fortæller mig den ene mere drabelige historie efter den anden.
Det startede med “Den tredie tvilling” – en bog af Ken Follett. Mildest talt noget af en oplevelse – samtidigt med at tøjet blev langt sammen, maden lavet, turen hjem klaret og Jonathans værelse ryddet op. Pludselig er der en måde, hvor jeg kan lukke resten af verden ude – uden samtidigt at skulle stoppe alt. For mens stemmen i ørerne fortæller videre, er begge mine hænder fri – og .. tænk.. selv et blogindlæg kan jeg få skrevet imens, jeg lytter intens til Blædel.
Kan ikke være mere enig. Startede før jul forrige år og har aldrig nået så mange bøger som nu. Hører mindst en om ugen. Startede med Salander bøgerne og æder nu den ene krimi efter den anden. Har ellers aldrig været til krimi når jeg skulle læse dem. Kan godt savne det skrevne ord og nydelse ved alle bogstaverne. Har lige som du opfattelsen af at ikke det hele der fæstner sig lige godt. Har fx lidt sværere ved navnene og tidshorisonten i bøgrne. Men ellers nyder jeg virkelig at få pløjet mig igemmen en stak af de savnede bøger.
Kan ikke være mere enig. Startede før jul forrige år og har aldrig nået så mange bøger som nu. Hører mindst en om ugen. Startede med Salander bøgerne og æder nu den ene krimi efter den anden. Har ellers aldrig været til krimi når jeg skulle læse dem. Kan godt savne det skrevne ord og nydelse ved alle bogstaverne. Har lige som du opfattelsen af at ikke det hele der fæstner sig lige godt. Har fx lidt sværere ved navnene og tidshorisonten i bøgrne. Men ellers nyder jeg virkelig at få pløjet mig igemmen en stak af de savnede bøger.