Det er måske slet ikke så underligt.
Når tingene går godt, er der rent og opvasken er væk. Når alt fungerer, så husker vi at rydde af efter os. Vi kan have uger, hvor det føles naturligt og rart at få ryddet til side hele tiden. Huske at tage en karklud ind efter aftensmaden - og få lagt al vasketøjet til side.
I de perioder, har jeg det fint med uventede gæster. Jeg kan smilende slå dørene op – og konstaterere, at det eneste, jeg lige skal befri stuebordet for, er den kaffekop, jeg lige har tømt.
Men så er der også de andre perioder. Dem, hvor det er svært at nå det hele.. helt på den halve tid. Det er ikke spor morsomt at komme hjem,- velvidende at vasketøjet ligger klar til sammenlægning i en bunke på stuegulvet – med tre af Jonathans biler parkeret ovenpå. Morgenbordet stod, som det blev efterladt – og Jonathans overskydende corn flakes ligger stadig og venter på at blive mast HELT ned i gulvtæppet.
Og tingene hænger sammen .. for de dage er turen hjem .. LANG.. Åhh.. man orker næsten ikke. Uventet gæster.. aldrig i livet. (og alligevel er det altid i sådan en periode, at det ringer uventet på døren )
Det er faktisk underligt, når jeg nu ved, hvordan jeg har det når der er pænt. Hvorfor sørger jeg så ikke bare for, at der altid ser sådan ud? (Sagde den hellige 🙂 )
Ja, hvorfor kan man ikke bare holde rent og pænt HELE tiden. Det er jo ikke så svært, hvis det bare bliver holdt nede…men det er jo netop, det som er svært. Jeg hader mandage, hvor vi ikke har fået gjort rent om søndagen…Lige så meget som jeg elsker mandage, hvor vi HAR gjort rent om søndagen..Altså så meget som man nu kan elske mandage….
Jeg er miss supereffektiv når jeg er alene på skansen for så er jeg den eneste til det. Når vi er to så skrider det hele, eller når vi endelig næsten har nået i bund så slapper vi begge så meget af at det hele hurtigt flyder igen.
Sådan skal det vist bare være…