Det første brev modtog vi sidste år.

"Spændende nyheder" lød titlen.

"Nu kan du få dine portofrie forsendelser afleveret allerede dagen efter de er afsendt fra kunden." Vi så undrende på vores pakker – og konkluderede, at det gjorde vi da allerede. "Det koster kun 700 kr om måneden ekstra".. og så var det, at vores kæber ramte bordet med et KNONK.

Når man sender en portofri forsendelse, betaler modtageren af pakken naturligvis portoen. Eftersom vi betaler a-post, så forventede vi bare, at vi naturligvis fik det, som a-post lover – nemlig levering dagen efter. Det er ligesom det vi betaler for i portoen.

Men nu havde PostDanmark lavet ny "service" .. og nu var det altså kun, hvis man vil betale 700 kr om måneden, at man kan få sine pakker til den tid, man i forvejen har betalt til. Vi vil ikke betale – for det forøger vores portoudgifter BETYDELIGT. Altså må PostDanmark holde vores pakker som gidsler en dag eller to, før vi får dem udleveret. Ikke at jeg forstår meningen med det – for vi betaler ikke B-post porto. Hvis vi gjorde det, ville der være mening med galskaben.

Så vi nøjes med at fordoble vores månedelige gebyr (som vi betaler for, at PostDanmark vil veje vores portofri forsendelser – og sende en regning til os) fra 20-30 kr til 100 kr, vel vidende, at vores breve nu måtte være gidsler i PostDanmarks nye service ordning.

"Ny service" stod der så på brevet, vi nu modtager. Vi har lært det. Vi sukkede dybt og læste brevet.. ingen tvivl om, at det var endnu en serviceforringelse af en slags, med mindre vi ville betale en mindre herrergård for noget, vi får nu, for de penge vi allerede betaler.

"Få dine breve fra morgenstunden: Få en postboks.. Det koster kom XX kr om måneden".

Vi HAR en postboks. Og vi har betalt depositum for den for lang tid siden. Vi betaler ikke "leje" – for reelt set, er det os, der gør postbudet en tjeneste og ikke omvendt. I stedet for, at postbuddet skal gå i regn og slud for at afleverer vores breve – så tilbyder vi selv at komme og hente dem. Det skal vi nu OGSÅ betale for.

Alternativt kunne vi så få leveret posten på adressen – men så skulle vi betale et gebyr for at få vores post inden kl. 10. Ellers ville det være inden kl. 16 (tror jeg det var)

Det får nu følgende konsekvenser for vores lille forretning:

Først modtager PostDanmark vores portofri forsendelse fra vores kunde. Derefter lægger de den på et lager i to dage – for at være sikker på vi ikke få den service, vi ikke vil betale 7 gange prisen for. Herefter bonner de os for a-post porto – og dertil et klækkeligt beløb, for ulejligheden ved at veje skidtet af. Vi betaler altså porto, som om pakkerne skulle ud samme dag – men reelt får vi først pakkerne efter 2-3 dage.

Herefter bliver pakkerne lagt på posthuset en dags tid – for de må ikke komme ud med morgenposten – for det vil vi heller ikke betale for.. så reelt set får vi nu pakkerne endnu en dag forsinket.

Og alt dette til trods for, at vi idag betaler 10 gange så meget i gebyr, som vi gjorde for bare 2 år siden. Hvis vi vil have vores post til tiden, vil det koste os 25 gange, hvad det kostede os for 2 år siden.

Hvor har PostDanmark tænkt sig at gøre af al den post, de nu skal opbevarer for at generer kunderne? Skal der bygges nye lagerhaller?

 

 

/ Forbrugererfaringer

One Comment

  1. Jeg ved ikke hvad deres store plan med projektet var… Så vidt jeg kunne forstå i nyhederne var tilslutningen til den “nye sevice” meget meget lille, mener det var noget i retning af 150 der på landsplan havde takket ja til post inden kl. 10. Faktisk stolede jeg på at de ville fortsætte med at gøre det så godt de kunne for dem der ikke var med – portoen er jo den samme og de har netop ikke lavet om i deres forretningsbetingelser. Men det lader til de virkelig lader folk mærke deres nej. To gange i denne uge har min mors arbejde oplevet at posten slet ikke kommer ud – de ringer og siger der er sygdom så budet kommet ikke, min mor tilbyder at hente den selv, men det er ikke muligt for det er heller ikke sorteret. I dag modtog de et brev dateret den 11. jan. – brevet omhandlede et afbud i retten den 13. jan. (godt de også ringede dem der havde sendt det) I sidste uge fik de hele 4 gange helt forkert post og deres egen modtog de samlet for alle fire dage om fredagen – posten de fik forkert har de selv leveret til andre firmaer i nærheden (nok i håb om at nogen af dem så havde deres post) To at de firmaer de afleverede til har faktisk betalt for post inden ti, men som de siger “ja ja inden 10 hva dag? og AM eller PM?” så den service er der nok heller ikke så meget hold i. Jeg synes helt ærligt post danmark er lidt langt ude nu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *