"Jeg så, der var lys, så jeg tænkte, jeg lige ville prøve igen" sagde en storsmilende mand, da han rakte mig pakken fra Tyskland.
Da jeg kom hjem, lå der en seddel på gulvet "Vi har været her forgæves med en pakke. Du kan hente pakken på følgende adresse…." Sådan nogle sedler er altid ærgelige – men nå ja.. Så måtte vi jo vente til mandag med at få vores pakke.
Men så var det, at jeg så en stor lastbil bakke ind i vores kvarter. Ud hoppede en ung fyr, som besteg vores trappe med at tage to trin af gangen. Jeg havde regnet ud, at pakken var til mig, så jeg stod parat på trappen, da han kom.. Og så var det, han sagde det "Jeg så, der var lys.."
Vi taler om en KÆMPE lastbil, der skulle igennem – igen – til et lille bitte boligkvarter. Alene at komme frem og tilbage med bilen, har helt sikkert kostet manden 10 minutters arbejdstid – og alligevel tænkte han, at han lige ville prøve igen – nu hvor der var lys i vinduet.
Jeg smilede mit aller varmeste smil, da jeg sagde "Tak.. og tak for betænksomheden" og skrev mit navn på modtagerlisten.
Nogengange er der vitterlig et menneske, der tør gå skridtet videre, for at gøre et godt stykke arbejde.
Top nice 🙂
Ja ja, men hvad var der i??????
Uha.. 200 plastik o-ringe og rundt regnet 10 metalhylstre.. Tror mig, det gør ikke historien bedre.
øv en kedelig pakke – så er det alligevel sjovere når det gode firma sender “syge-pakker” :o)