Jeg elsker bøger, der giver mig lyst til at læse mere.
Sådan en bog var kongemordet – selvom jeg ikke var helt vild med, at handlingen forsvandt fra det politiske – og over i det kvindekampsagtige. Man kan ikke sige andet, end at det var en fantastisk bog – og en fantastisk slutning. Hanne-Vibeke Holst har en fantastisk evne til at binde alle de løse tråde sammen – og flette uventede og smukke mønstre frem.
GODT jeg ikke har læst Kronprinsessen endnu.. Så har jeg noget at se frem til.
Det er en forrygende bog, og godt skrevet. Jeg fik den i julegave og den er slugt. Den var ikke så spækket med amerikanske udtryk som hun har praktiseret i f.eks. Min mosters migræne, den opgav jeg at læse. Når man begynder at tælle udtryk pr. side, er det vist på tide at stoppe 😉
Har også hørt de er gode:-) Selv er jeg ikke så meget til Hanne-Vibeke Holst, det er nok det der rent kvindefaglige jeg ikke rigtig gider….vil hellere have en god fortælling:-)
Men ved nu godt at hendes bøger er gode, og selv er hun rasende humoristisk:-)
Jeg var også helt vild med Kongemordet. Havde den med på ferie i december måned og havde meget svært ved at lægge den fra mig og hadede alligevel da jeg nåede sidste side. Syntes faktisk den var bedre end Kronprinsessen. Og jeg er endda helt forgabt i Hanne-Vibeke Holst og har slugt alle hendes bøger gennem årene. Mange af dem læst igen og igen. Elsker hendes måde at skrive på og så synes jeg hun har et fantastisk sprog.
Jeg “smuglæste” Kongemordet for et par dage siden, dvs. bladrede den igennem og læste lidt på hver side, bare lige for at se hvad den endte med.
Dårlig vane, jeg ved det godt, men så ved jeg at bogen er værd at bruge tid på. Nu læser jeg den så “rigtigt”.
Den er virkelig barsk, nogle af voldsscenerne gav mig nærmest kvalme, men velskrevet og velkomponeret.
Hanne Vibeke Holst kan sit håndværk til fingerspidserne, og jeg har læst alle hendes bøger, adskillige af dem flere gange.
Jeg er i gang med Kongemordet- er ellers ikke til H.V.H’s romaner, men denne sluger jeg. Dog irriterer det mig grænseløst, at jeg ikke kan finde ud af om Gert Jacobsen rent faktisk skal forestille at være Mogens Lykketoft?! Særdeles mange andre i persongalleriet er jo let genkendelige. Ved nogen mere end jeg?