Herhjemme var julen først og fremmest traditionel. Det samme som sidste år – og det samme, som det bliver næste år..
Jeg fik nogle rigtig gode gaver. Jan havde for en gangs skyld rent faktisk købt min gave FØR lille juleaften. Ham fik jeg en Georg Jensen dug af.. (Og en rigtig pæn een, må jeg lige tilføje) Sanne kom så med servicen – i form af sushisæt – som vil blive taget i brug nytårsaften. Annike havde levet et krus til mig – hvor der stod “verdens bedste mor” .. derudover havde hun rippet mig for nogle penge, da vi var i Fields – og i den fine gave, så der et par dejlige øreringe. Og Jonathan havde lavet en ramme i vuggeren – med et billed i af ham selv, siddende og lave rammen 🙂
Desuden blev det til en troldekugle, en slankebog, en børnekogebog og sengetøj til vores nye dyner. Alt i alt en dejlig “høst” der først og fremmest var baseret på, at folk kender mig, og ved, hvad jeg ønsker mig.
Det var nu Jonathan og Annike, der var sjovest juleaften. Jonathan fik bil efter bil efter bil.. To gange duplo bilsæt (en traktor og en damptromle) og derudover fik han et puslespil – og en bondegård, der blev komplet ved hjælp af farmors bondegårdsdyr som supplement til dem, han havde fået i kalendergave af mormor. Derudover gemte Postmand Per sig i gavebunken. Det var en af de gaver han fik før tid, i håb om, at den kunne få ham til at putte.. men DET havde den lille mand ikke tænkt sig. Det var meget sjovere at synge: “Ostan Per Ostan Per…. og EMIIIIIIILL” Desuden fik han en række bøger.. primært med yndlingshelten over alle helte: Postmand Per.
Forvirringen var total, da Onkel Per så dukkede op til Juleaften.. For kan der virkelig findes en ONKEL Per og en POSTMAND Per uden at de nødvendigvis må være en og samme person? Det var tydeligvis et meget stort problem for Jonathan juleaften.
Dansen om træet gik godt – da Jonathan først kom op på mine skuldre. Det med at mosle rundt om træet sagde ham ikke det store i år. Men da han først sad deroppe og havde det gode udsyn.. kunne han ikke få nok. “Igen.. MER SYNGE” skreg min dreng hver gang vi tillod os at være færdige med een sang. Det blev til RIGTIG mange gange rundt om træet.
Herefter var aftens store fornøjelse at puste lysene ud. Jonathan har tydeligvis ikke HELT den rigtige teknik – og 10 pust kan det hurtigt blive til. Om lysene så går ud, fordi han har fået spyttet nok på dem, selvslukkede af ren medlidenhed for den lille knægt, der blæser af sine lungers fulde kraft, eller fordi han lige fattede pointen, var ikke helt vil at vurderer fra gang til gang. Kært så det ud.
Annike var den store gavesluger. Aftnen for hende startede med et “forsøgscenter” til at lave slik med. Det var fint – for det kunne der snildt gå nogle timer med. Derudover var hendes høst bestemt aftens højdespringer. Af det jeg lige kan huske fik hun: 5 DVD film, 5 CD’er, 7 PandoraLED og kæde. To tasker. Lidt Belville, tre sæt tøj, en bog .. og nå ja – alt det jeg har glemt ..
Alt i alt en ganske traditionel aften – med flæskesteg og and – ganske forudsigeligt.. og dejligt.