Den, der tobaksrøg

Jeg har egentligt undret mig i mange år. Hvordan var det lige, at Danmark gik fra at være tolerant og forstående overfor rygerne – til idag at være et land, der nærmest ikke er til at ryge i.

Den ændring i holdningen så jeg ikke komme, før den pludselig var her.

Nogen gange skal man opdrage folk. Det nytter ikke noget at lytte til folkestemningen og gå i den retning. Nogen gange skal man tage skridt, den almindelige befolkning ikke mener nødvendigvis er for det bedste, for at vise befolkningen den rigtige vej.

Det må jeg tilstå er hvad der er sket for mig, i forhold til rygere og lovgivningen omkring røg. Indledningsvis synes jeg den var tumpet og dum.. for alle ved jo at rygere er afhængige -og det er ikke sådan lige at skille sig af med afhængighed.

Men gør man det besværligt nok for rygerne, så skiller de sig alligevel af med vanen, viser alle undersøgelser idag. For idag har vi færrer rygere end nogensinde før – hvilket jo alt andet lige er alle tiders. Alle tiders for dem, der ikke er rygere, alle tiders for samfundsøkonomien, når man ser på sygdomme og behandlingen af dem – og alle tiders for miljøet, fordi der nu ikke er helt så mange skodder mv. overalt.

Og så kommer vi til den personlige oplevelse. For jeg har aldrig haft problemer med at være i rum med rygere – og deres røg. Jeg har altid tænkt, at “det går da nok, den smule røg – og de har jo brug for det”. Men nu bliver jeg i mindre og mindre grad udsat for det i tide og utide. Togene er røgfrie, stationerne er røgfrie, arbejdspladserne er røgfrie, spisesteder er røgfrie.. Ja – selv toiletterne er røgfrie idag.

Og nu kan jeg så mærke, hvad det er der var “ingen ting” før i tiden. For når jeg endelig møder en ryger, der pulser løs udenfor, så går jeg i den anden retning. Den røg, jeg før ikke havde det mindste imod, den luften – og den kradser faktisk i øjnene og i lungerne. Den er ikke behagelig.

Jeg synes stadig det er vildt, at mennesker, der har røget hele deres liv, nu ikke må ryge mere, fordi de så ikke kan få hjemmehjælp – eller at folk brokker sig over, at deres naboer ryger – indenfor i deres eget hjem. Men jeg begynder at se, at problemet var størrer end jeg opfattede det til at være, da det danske samfund gik fra rygervenligt til ganske rygeruvenligt.