Jeg fik en julegave før tid forleden.. en bog skrevet af min datter – i håndskrift. Hun ved, hun trænger til at øve håndskrift og hendes bog om sit liv, var en god chance.
Det er underligt at få indblik i, hvordan min datter ser sin egen verden. Underligt – men ikke mindst rigtig godt – fordi jeg så ved, hvor jeg står – og hvad der skal til. Det er skægt at se, hvad der fylder i hovedet på en 10-årig. Eneste minus var faktisk, at hospitalsopholdet fylder ALT for meget i forhold til, at det efterhånden er år siden, hun var indlagt. Det er ikke hensigtigsmæssigt når "historien om mig" – handler primært om en enkelstående event, der var alt andet end rar. Men igen.. Det er godt at se, hvad der fylder i hendes hoved.. for så må vi jo bare arbejde på at få noget andet til at fylde mere.
Det kan også være den historie, der faldt forbi mens hun skrev, og som hun har fået tænkt en masse mere om, bearbejdet sine tanker, mens hun skrev.
Jeg skrev selv meget som barn, – også små håndskrevne (ulæselige…) bøger. 🙂