Jan og jeg hentede Jonathan sammen i fredags. Jonathan er i fuld sving med at sælge "is", da vi kommer. "Moar a is?" siger han – og jeg takker ja. Jeg får en "Osteris" – og spiser den i en eneste imaginær bid.
"Far a iser!" konstaterer Jonathan. "Ja- far vil også gerne have en is" svarer far. Herefter laver Jonathan en masse bevægelser for at lave en chokoladeis til far. Der er tilsyneladende en masse ingredienser på gulvet, der lige skal på plads.
Far får rakt sin fine is – og han tager sit dankort op af lommen, for at betale. Jan kører dankortet hen over bordet og "trykker pinkoden" hvortil Jonathan meget vredt råber : "MORS" mens han peger på dankortet
Pædagogen og jeg, der sad lige bag ved, faldt SAMMEN af grin. Det var da til at få øje på, hvem der er finansminister på vores matrikel.
Hæ, hæ. Her siger Martin far har ingen penge, det har mor – og så bor vi ikke en gang sammen, strengt ikke?
knus
min far sagde en gang: “her i huset er det MIG som bestemmer”.
Hvortil 4-årig søster udbryder: “Nej! Det er mor!”
-ingen mend med sin forstand iorden vil hævde, at det er ham der bestemmer…