D. 4. november har en ganske særlig pige fødselsesdag. Hun er min datter – og hun bliver 10 år.
Det betyder, at den ubetinget største oplevelse i mit liv, ligger ti år tilbage. En fantastisk fødsel med en fantastisk jordemor – og en endnu mere fantastisk far. "Velkommen til livet" fik han snøftet, mens han hurtigt tørrede tårerne bort fra kinden.. bange for, at hans frarøvet syn, skulle forhindre ham i at opleve et hvert af hendes hjerteslag – ethvert af hendes åndedræt.
Det er en fantastisk gave at lære et menneske at kende, før mennesket kender sig selv. Det er en utrolig oplevelse at se, hvordan mennesket udfylder sine ressourcer og finder sine styrker.. så naturligt.. så ligetil.
Det er endnu mere fantastisk at se på sin datter og tænke: "Hjertet KAN ikke elske mere end det gør nu.. Jeg kan ikke elske hende højere." Og morgenen efter vågne op – og opdage, at man tog fejl.. at hver dag elsker man hende lidt mere, end man troede man nogensinde ville kunne.
Det mest fantastisk er alligevel der, hvor min datter slet ikke er som jeg tror.. for hun er helt sin egen. Et fantastisk omsorgsfuldt menneske. En stille pige, der tænker – og ikke altid taler. En pige med fuld mod på det liv, der lige om lidt byder hende en verden af muligheder. En pige, der slet ikke kan sættes i bås af sin mor – men som hele tiden viser nye fantastiske sider af sig selv.
For ti år siden var vi enige om, at vi aldrig ville vige hendes side. For ti år siden vidste vi, at vi ville ønske at se hvert et hjertebank – hver et åndedræt. Men børn er kun til låns. Vi har prøvet at hjælpe hende med at skabe rammen om billedet.. men billedet har hun selv malet. Der mangler kun nuancerne efterhånden… de kommer de næste mange år. Men det billed, vi kan se – som det er i dag, er fantastisk smukt. Og erfaringen fortæller mig, at det kun bliver smukkere med tiden.
Hjerteligt tillykke med de ti år.
Tillykke!! tillykke til Annike, til jeres store pige. Håber, at hun får en dejlig dag og kommer godt ind i sit næste årti.
– og tak for et smukt indlæg.
Også et stort tillykke til Annike herfra, og til mor’en også. Hun er en rigtig køn pige! 🙂
Tillykke til Annike. Sikke dejlige billeder.
knus
Kristina