Jeg fik en ny mobil igår. Der var gået kuk i den gamle – og jeg tog ind for at få den repareret. Den søde 3 pige var klar på det øjeblik. Hun fiksede min game mobil uden nogen form for brok. "Men du kunne jo også få en ny telefon – du er jo for længst holdt op med at betale for den gamle"

Nå ja.. Jeg betaler jo det samme hver måned – og hun fik faktisk strikket et tilbud sammen til mig, så jeg sparer 50 kr om måneden i forhold til nu – samtidigt med, at jeg fik en ny mobil (som jeg jo så har bundet mig til i 6 måneder)

"Den kan alt muligt med musik". Og jeg tænkte så det kunne høres. For jeg overvejer jo en MP3 afspiller – og hvis den udgift kunne skydes en måned eller to ville det da være fedt.

Jeg tog hjem – lykkelig fordi jeg nu havde musik i mine øre hver morgen – uden jeg skulle investerer mange penge i det.

Vel hjemme begyndte jeg udpakningen af mobilen. Da den var blevet opladet et par timer, var det tid til at lege.

Først prøvede jeg at downloade P1 udsendelser til telefonen. Det ville være genialt at lytte til "harddisken" på vej til arbejde. Det projekt opgav jeg dog hurtigt igen. Filformatet var galt – og ikke om jeg kunne få skidtet til at virker.

Nå ja – da.. Så kan jeg da købe noget musik på nettet og lægge på. Jeg fik oprettet konto på Ipod – og fik derigennem købt mig et nummer med Kylie. Dette lagde jeg over – hvilket faktisk lykkedes – men på min mobil kunne jeg kun se nummeret under filhåndtering. Når jeg gik ind for at afspille det, var det væk. Nå – måske næste nummer går bedre. Et TV2 nummer fik jeg erhvervet mig. Også dette blev lagt over på mobilen. "Hukommelsen er fuld – slet efter eget valg" var kommentaren til det. Hva

Var der ikke noget med et memorycard?? Mig ind og tjekke. "Ledig plads på kort 0 bits" ØHHH…. Vende telefon – batteri ind og ud – lege med kortet.. "Ledig plads på kort 58 mb" Godt så – så leger vi igen. Igen prøvede jeg at få musik over på skidtet. Men så var memorykortet ikke muligt at finde.

Dybt og inderligt suk. Jamen så kan jeg jo bare købe et nummer fra 3 selv. Jeg finder et Madonna nummer – og sukker lidt, da jeg trykker "Ja – gu vil jeg betale 20 kr for dette". Da jeg afspiller nummeret viser det sig at være 20 sek. af nummeret!!!

Nå ja – skidtet har da også en indbygget 3 radio.

Dagen efter i togen var det den, der måtte i brug. Første valgte station spillede Madonna … påstod den. FOr der kom ikke lyd i mine ørebøffer. Anden kanal var noget rockhalløj. Jeg ved ikke, om det er det, 3 mener med at "dele musikken med os andre" – men jeg fik kun 2 sek af gangen – derefter 5 sek pause – og så 2 sek musik igen. Det er altså ikke lige sådan jeg ka li musik..

Dette gentog sig på hovedparten af de kanaler, jeg gerne ville høre. Til sidst – på HJEM turen – da jeg VAR kommet til min egen station og var stået af toget, lykkedes det mig at finde en kanal, der kunne spille musik. Så ENDELIG er det løst..

Eneste problem er så, at kanalen kun spiller Mozart og Beethoven.

/ Forbrugererfaringer, Teknologi

7 Replies

  1. Altså pernille – du kan ikke have købt noget på Ipod. Det hedder iTunes, der hvor man køber musikken. iPod er selve afspilleren. Maskinen. Den du ikke vil betale for nu, men ender med at købe alligevel, om nogle uger når du er dødtræt af alle de her lappeløsninger 😉

  2. Altså.. nu har 3 jo heller ikke ligefrem rygte for at være det selskab der holder deres aftaler på den allerfedeste måde. Du er ikke den første (langtfra) der har haft den slags problemer med 3.

  3. Jeg har haft et sølvabonnement i snart et år.. Det har jeg nu været ganske godt tilfreds med.. Men jo – jeg vidste det godt – at det var med begrænset sandsynlighed for succes 🙂

  4. Der har da aldrig været noget galt med hverken Mozart eller Beethoven!?
    -OG NEJ! DET ER IKKE EN SMAGSSAG!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *