Tikka og moderlig kærlighed

Klokken var 5 i nat, da min datter noget så forsigtigt bar Tikka ind i soveværelset. “Moar – far.. Tikka skal på dyrehospitalet”. En bekymret datter stod i døren med en MEGET træt kat i armene. Tikka var vågnet og havde jamret sig lidt. Måske fordi den har været overtræt – måske fordi den savner sin søster og sine før så trygge rammer. Men min datter ville være sikker. Hun ville gerne have den grundigt undersøgt – for hendes Tikka skal ikke være ked af det. Tikka fejlede nu ikke noget.. Og det accepterede min datter.

Projekt kat i huset går over alt forventning. Tikka bruger kattebakken – og har nu også fået lov til at være i hele huset. Tikka virker så tryg, som man nu kan være efter et døgn i sit nye hjem. Hun spinder utrolig meget. Jonathan har ikke en chance. Hvis han aer hende forsigtigt, bliver hun liggende – laver han en forkert bevægelse, så er hun den der er smuttet – og det er i en hastighed, hurtigere end lynet. Jonathan er meget imponeret.. og opgiver meget hurtigt jagten.

Tikka har også fundet nogle gode gemmesteder, hvor hun kan få fred fra børnene. Faktisk er det ikke Jonathan, der er værst – men min datter, der så ubeskrivelig gerne vil være Tikkas aller bedste ven. Det er svært at forklare hende, at en lille kattekilling slet ikke har lyst til at blive båret rundt hele tiden – og at den indimellem gerne vil have fred. Tikka løber fra hende, når det passer Tikka – hvilket jo er godt .. men hvis deres forhold skal blive godt, skal min datter havde fundet balancen mellem at være Tikkas ven og være Tikkas kærlige og omsorgsfulde fangevogter.

Men nu har Tikka kun været her knapt et døgn. Mon ikke nyhedens interesse går af snart – så Tikka bare kan få lov at være en nysgerrig killing i en ny familie.

Tikka – som killing – er vi ovenud tilfreds med. Jan har købt kattegrus, der klumper, så man hele tiden kan holde kattebakken helt ren. Tikka har allerede været på toilettet rigtig mange gange – og det fungerer fint. Ligeledes har Tikka smagt på maden – og det bekommer hende også vel. Så alt i alt skal Tikka nok falde rigtig godt til i familien. Tikkas vand og mad bliver hele tiden fyldt – i en grad, så jeg ligefrem tror, at Tikka er den kat i verden med det reneste og friskeste vand. Men mon ikke den øvelse også fortager sig efterhånden som Tikka bliver mere familie og knap så ny?

Jonathan har fattet det med det nye familiemedlem. I en sådan grad, at han sidder i sofaen her til morgenmad – og kalder på “vove ika missssser” for når familien spiser, skal Tikka da også havde lov at få en go ostemad. Tikka virker nu ret ligeglad. Hun har travlt med at undersøge huset.

Det er altså hyggeligt, sådan at få en kæmpe lang kattehale i hovedet, mens man sidder og skriver på computeren.. fordi Tikka gerne lige vil have en kælende hånd over ryggen.