I min næste liv, vil jeg arbejde hjemmefra. Gerne med gode kollegaer on-line – og helst så tæt på, at vi kan ses på en café.

Mine arbejdsopgaver skal først og fremmest være at skrive. Skrive alt hvad min hjerte lyster – og i det tempo mit sind kan følge med. Tænk, hvis man kunne leve af, at tænke sig om – og skrive sine tanker ned.

Tænk, hvis andre fandt tankerne så interessante, at de ville læse dem. Ville betale for at læse dem.

Drømmejobbet skulle medføre, at jeg kunne være hjemme hos min børn og baserer mine skriverier på dem og på livet omkring dem. Der skulle være tid til et cafebesøg med andre – udveksle erfaringer, drømme og hverdagsliv.

Drømmejobbet skulle være uden deadlines og med forbehold for skriveblokeringer. For de opstår – og fantasiløsheden rammer som en boksehandske, hvis forudsætningerne for det skrevne mødes af krav om kreativitet på tid.

Arbejdstiden skal være ikke-defineret. Logisk set. Nogen gange skriver man bedst ved måneskæret – andre gange kribler det i fingrene hele dagen lang. Mine dage og min tid skulle defineres af mit arbejde. Jeg skulle have mulighed for at sætte resten af tilværelsen på standby, fordi tankerne vælter ind over mig – og ordene flyder fra fingrene.

Jeg hører gerne fra mulige arbejdsgivere, der ønsker ovenstående job besat 🙂

/ arbejde

6 Replies

  1. I dit næste liv kan du genkende mig i mit næste liv, ved at jeg er hende/den/det eller ham der hele tiden giver dig en kalender og et ur og beder dig holde øje med begge dele :o)))

  2. Der i dit næste liv ikke… hvad skal du så lave når du ikke længere har små børn? Tvivler på et par unger først i tyverne vil nyde at have mor med til fest fordi hun lige er igang med noget skribleri om festaber og de unges natteliv…

  3. I mit næste liv vil jeg ud at rejse efter folkeskolen. Jeg vil være klar til gymnasiet, når jeg kommer hjem. Jeg vil have et fedt job hvor jeg tjener kassen og hvor jeg er medbestemmende for firmaets retninglinier. Jeg vil møde en lækker mand, som ikke bøvser når han spiser…og så vil jeg føde 4 børn og gå hjemme lige så længe jeg orker. Alt imens Bo Bedre kommer forbi en gang hver ½ år for at tage billeder af min lækre bolig. Og så vil jeg gerne veje 35 kilo mindre 🙂

  4. Kan ikke lade være at tænke på, hvor meget jeg nyder at komme forbi din blog… Og tænke… hvis du nu samlede det til… måske noget skønlitterært… mon så ikke folk ville fanges… og betale 🙂
    Evnerne har du i hvert fald 🙂 – Glæder mig til at læse med, – også i næste liv 😉
    Knus!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *