Kæresten og jeg har – uden iøvrigt at tale yderligere om det – indført en “navngivningstradition”. For det første er vi rørende enige om, at det KUN er han og jeg, der bestemmer. Datteren kan bestemme navnet på sit barn, når hun kommer dertil. Dog er hun naturligvis velkommen med forslag og gode ideer. (Og de er kommet i læssevis 🙂 )
Vi ved også, at vi ikke vil indvie andre i vores overvejelser. For reelt set er vi ligeglade med, om andre mener, at lige det navn er “kønt” eller “ikke så kønt”. Det væsentlige er at VI falder for navnet.
Det, der så gør det ekstra særligt for os, er at vi heller ikke indbyrdes har talt om det. Det er en hemmelighed indtil den aften, hvor vi skal på resturant bare os to. Jeg skal have EET glas rødvin.. og en dejlig middag. Når vi nyder kaffen, skal vi låne et stykke papir og en kuglepen af tjeneren – og så skriver vi hver vores forslag.
(Vi har stadig sedlen fra sidste “navngivningsmiddag”)
Hver skal vi komme med 2-3 pigenavne og 2-3 drengenavne. Disse noterer vi på hver vores seddel. Når sedlerne er skrevet færdige, bytter vi – og så går diskussionen over en kop kaffe.
Sidste gang var der ikke noget at diskuterer. Da navnene lå på bordet, var vi rørende enige.
Da vi fandt min datters navn, fandt vi det perfekte navn.. og så havde vi et i “reserve” – for – som vi sad og blev enige om – “Hvis nu vores barn ikke er så køn, speciel og vidundelig” .. så havde vi et andet navn til hende.
Da hun var født var hun sjovt nok det smukkeste, kønneste og mest specielle barn i verden.. og så kunne man pludselig grine lidt af, at man nogensinde havde tænkt sådan.
Denne gang ved vi godt, at vi ikke nødvendigvis behøver mere end et navn til hvert køn – alligevel finder vi et “back-up” navn.
Ti år sammen gør også, at det egentligt ikke er svært at blive enige. Vi har brugt noget tid indimellem på at tale om hvilke udgangspunkter vi bruger for navnet, og vi er så enige, så det næsten ikke er til at holde ud. Vi mener begge, at navnet også skal matche til vores dattes navn – at det gerne må være lidt specielt (Altså – ikke et top 50 navn) osv. osv.
Når aftnen er slut – regningen betalt og vi kan gå hjem hånd i hånd, ved han og jeg, hvad barnet skal hedde. Resten af verden må vente til jeg har født med at få det at vide.
