Hmmm.. Jeg må vist erkende det. Jeg er forholdvis sikker på, jeg har forstuvet halebenet eller ihvertfald overbebyrdet det. Men hvor fedt er det, for alvor at kunne sige "Jeg har ondt i rø*en"
Sannes gribende og detaljeret forklaring på, hvordan sådan en forstuvelse smerter, giver mig god grund til at tro, at den er go nok. I virkeligheden er det jo ligemeget, hvad det hedder: Det gør ondt, når jeg sætter mig, det gør ondt, når jeg sidder, det gør ondt, når jeg rejser mig og det gør ondt når jeg går.
Jeg KAN ikke komme normalt tilskade.
Sidste gang jeg kom til skade var en cykelulykke. Jeg cyklede med 35 km i timen ind i en chikane – sådan en jernstang, der ligger hen over vejen, for at undgå at man cykler for hurtigt. At det var meget meget mørkt, at chikanen ikke havde været der dagen før og at jeg var meget meget træt, betyder ligesom ikke ret meget, når man ligger med en sammenkrøllet cykel og overvejer, hvordan man skal trække vejret gennem de tre bøjede ribben.
Jeg har været til ørelægen – pinligt ædru og ved mine sansers fulde fem – og jeg er blevet nødt til at sige til ham "Jeg har hø i øret" .. Han grinede så meget, at han end ikke opdagede, at halmen faktisk sad ret langt ude. Og han var ikke færdig med at grine, før han overrakte mig den endelige skadesjournal, hvor han ikke engang havde været diplomatisk nok til at skrive "fremmedlegme i øret" .. Næ nej: Patient havde 6 cm langt halmstrå i øret. Trommehinde intakt Hmmmmm
Og så er der historien om Jan og min første sommerferie sammen. Faktisk var det kun een dag – for jeg kørte mig selv over på en motorcykel – og det stoppede ligesom festen. Det var en trehjulet satan fra Sommerland Sjælland – og håndbremsen var MEGET hård – så da jeg ikke følte jeg kunne bremse den, valgte jeg at gøre, som jeg plejer når jeg cykler.. Men foden på jorden har bare ikke den samme effekt, når der sidder hestekrafter under een.. og når hjulets gummi først får fat på huden. ½ delen af mit ben var een stor hudafskrabning. Den dag i dag kan man se elastikken fra hvor strømpen sad den dag.
Tænk,- hvis man bare kunne falde ned af trappen og brække armen!
Hej Maibritt.. Jeg synes bestemt at den form for skade ikke høre under “normal” skade. Det lyder meget meget voldsomt. Og det er bestemt drøn synd for din veninde. Al skade eller sygdom, der bliver kronisk er bestemt ikke stor morsomt. Godt at høre, at de trods alt har deres drømmehus. Mange hilsner Pernille
Hej Pernille
Se NU er du inde på noget. (og indlæget fylder mere end billedet:-) ). Jeg er meget bedre ti lat komme til skade. Falder på ski og brækker anklen, kører ned, sidder lidt med is på foden. tager ski støvler på igen og tager en tur til, skal lige være sikker på det gør ondt. Kører direkte videre til lægen, parkerer skieene udenfor og går der fra med pink gips og røde krykker.
knus
Kristina
Kristina glemmer at fortælle HVORFOR hun faldt på de ski!!!! Det er en meget sjovere historie…
Nå, men flot indlæg i dag – meget tekst og det giver virkelig fornemmelsen af hvem du er – du er lille Fie!! Børge fra olsen bandens kæreste, hun er meget sød, bare så pokkers klodset!!
Held og lykke med røven… har du tjekket om den er flækket?? Det er noget af det værste :o)))
Hej
jeg er altså meget bange for at min veninde christina ! heller vil ha ondt i røven end i armen i sommeren 03 faldt hun ned af sin trappe og brækker sin arm, afsted det går først til slagelse sygehus de klør sig lidt i håret og sender hende til Holbæk hvor hun ryger i narkose og de prøver at sætte armen sammrn…8 uger i gips hjælper ikke konen skal skæres op igen ! hendes albue led ligner havregryn .og nu 17 mdr eftr har de skåret i hende en 5 – 6 gange .uden resultater , hendes arm er stiv og hun kan bla ikke mærke forskel på koldt og vådt. arbejde kan hun ikke vende tilbage til osv osv hun fik en erstatning( ikke pga af læge fejl men fordi hun var godt forsikret ) så de fik havde råd til et helt nyt dtømmehus .. men det har hun sgu også fortjent .. for det ulykkelige er at hun havde termin dagen efter hun faldt .. og fødte 4 dage efter “ulykken” sin søn hun måtte sgu have hjælp fra fam, og den kommunale hjemme pleje til at passe sin søn de første 8-9 uger. der efter kunne hun nøjes med sviger mor .. faktum er at det er total røv at falde ned af en trappe.. de cafe ture og barnevogns hygge vi skulle have ..strøg sig godt nok en lang tur…øv øv
iøvrigt kan man læse en kort plat udgave af hendes historie i ude & hjemm i denne uge