I går, da jeg skiftede Jonathan, opdagede jeg en hvid klat, da han som altid skreg af grin, mens jeg kildede ham på lårerne. Han fik lige væltet hovedet tilpas langt tilbage.
Som man kan se, er hans første 8 tænder ikke helt opppe endnu. (De første fire er fit for fight – men de næste fire er fortsat meget nye) Og nu pibler det altså op – for ved nærmere eftersyn, var der ikke een med hele tre kindtænder, der har stukket toppen frem fra under tandkødet, og nu hjælper min dejlige søn, med at tygge, hvad han måtte have lyst til.
Tænderne imellem kindtænder – og de tænder, der er fremme – ligger også og kan skimtes under tandkødet.
Nu går det stærkt – men det er vel også rimeligt nok, når man kunne holde 14 måneders fødselsdag med kun to tænder i munden.
Først vil jeg lige sige – GODT du fik pudset næse på Jonathan INDEN du tog det billede:-)) fik snuppet et billede af Martin med nakken lidt tilbage for et stykke tid siden – det gjorde sig ikke i fuld størrelse:o))
Og dernæst – kan du ikke sende mig din opskrift på broccolisalat?, har endelig fået taget mig sammen til igen at få varer fra aarstiderne.com og jeg har lige set at der er broccoli med i dag. (måske også på min arbejds mail, hvis du når det inden 15 i dag) knus
Kristina
Tillykke med bisserne Jonathan! Det bliver dejligt at kunne bruge dem rigtigt…Jens er igang med sin 13. tand, en hjørnetand, og det gør bare avs, så spids den er…Godt der findes panodil til natten…Ha´ en god dag. Kirsten