Hun stod der i døren – min datter – med sin blodige tand i hånden. “Moar – Jonathan sparkede min tand ud” .. og jeg gik hen til hende – tog imod tanden og bad hende om lige at skylle munden med vand, så blodet kunne komme væk.
Glemte jeg at fortælle, at tanden var en mælketand? At det var en rokketand, der hang i een tråd og havde gjort det i dagevis? At knægten ikke sparkede – men nærmere “nærmedes sig” hendes mund – hvorefter tanden – nærmest frivilligt var sprunget ud af munden på hende?
Men det andet lyder bedre: Min søn har sparket en tand ud af munden på sin søster!
Hej Pernille
Tænk at du huskede mig. Det er nu ikke skammerens datter vi er i gang med men sølvhesten, også af Lene Kaaberbøl. Det er bare SÅ godt, både for mig og Therese. Og TAK fordi jeg stadig må læse med.
Knus Carina