Min datter står i døren med Jonathan på armen. Jeg ligger forsovet og søvndurken og opfatter kun lige hvad hun siger. “Moar – klokken er 10 noget” – og så er alle sanser i samme sekund iøvrigt vækket.. For 10 “noget”.. Klokken 10:30 skal vi være ude af døren og nede for at hente en moster. “Skattepigen: Hvor meget “Noget”” spørger jeg, og lader min datter tjekke klokken. “19 minutter” siger hun – og kæresten og jeg flyver op af sengen.
Vel nede i bilen 20 minutter senere, forstår vi slet ikke, hvordan det kan ske. Kæresten slukkede selv vækkeuret i løbet af natten, for Jonathan ville jo vække os kl. 8.
Ikke desto mindre er Jonathan i løbet af nattet kommet over til mor og far – og da han er vågnet om morgen, er han listet ned på gulvet og ud af soveværelset uden at vække far og mor.
Han har sat kursen direkte mod storesøsters værelse – og hun har velkommet ham med en lille sengebakke med cornflakes, cartoon og søstrene hygge. Efter som storesøster ikke havde fået at vide, at vi skulle på tur, sad de to bare der og hyggede sig i et par timer, før de alligevel gerne ville have selskab af mor og far.