Jeg ved det.. 14 måneder gammel – og først NU får Jonathan sin første forsmag på elefantprutter og flagremuse. Tys tys..
Igår var Jonathan i zoo for første gang nogensinde. Egentligt var det en tur for farmor og min datter – men da Jonathan er HELT vild med dyr, spurgte jeg om vi måtte hægte os på – og det måtte vi sjovt nok gerne (som om farmor ikke var helt vild for at få lov at gå rundt med Jonathan 🙂 )
Jonathan faldt naturligvis i søvn på vej op af Valby bakke – det er klart. Så han vågnede først, da vi havde været meget rundt – og var på vej ind i tropelandet. Hans første oplevelse af zoo, var to sovende fugle bag en glasplade..
Men hvilken oplevelse!! Jonathan var forblændet – facineret… han stod som tryllebundet og betragtede disse to – meget lidt bevægende fugle. Efter 5 minutter tænkte moren om ikke det måske ville være sjovere for den lille mand at se nogle andre dyr – måske ligefrem nogen, der var vågne.. Men hvor tog mor fejl. Jeg gik lidt – og kaldte på Jonathan .. der bare så på mig som om “Tror du selv på jeg har tænkt mig at gå videre?” Derefter hentede jeg ham – og BAR ham videre … bare et lille stykke.
Det øjeblik, jeg satte knægten ned, stormede han tilbage til sin plads bag glasset, så han kunne betragte de to sovende fugle.
Tilsidst bar jeg ham videre… LANGT videre…
Det næste han kom til var akvariumet med fisk, der svømmede rundt lige foran ham. Det var ret tydeligt, at DEN fangende han SLET ikke.. Øh.. hvordan kunne de det? Og hvorfor blev Jonathan ikke våd? Igen sad vi fast i en rum tid.. Til stor fornøjelse for moren, der pædagogisk korrekt fik sagt “Se en FISK” 40 gange.
Det billed, der vil blive siddede længst tid i mit hovedet, er mødet med sommerfuglen.
Jeg løftede Jonathan op – og lige foran os – 25 cm fra os – sad en smuk rød og sort sommerfugl.. Og spændingen var så tyk for Jonathans tilfælde, at man kunne skære i den.. Han var HELT væk i den flagrende tingest, der var LIGE foran ham. Moren havde mest travlt med at sikre, at knægten ikke pludselig fik den gode ide at ville klappe sommerfuglen.
Jonathan skulle naturligvis også have en ridetur på en pony. Jonathan ved udemærket godt, at man kan ride på en pony,- det har han set RIGTIG mange gange – så det var lidt sjovt at se, hvordan han tog det, at ride på en.
Alt i alt en skøn dag.