Hvis lykken kunne gøres fysisk, så er det det, Jonathan oplever hvergang der kommer en portion vasketøj op fra vaskekælderen. Helt varmt og rent og duftende, hælder vi det ud på gulvtæppet, for at lægge det sammen.. Og Jonathan når det HVER gang..
Weeeeehhh… kan man næsten se den lille mand sige i hovedet, mens han kaster sig ud i det lune tøj. Han ruller sig i det – og ruller sig IND i det – med stor fornøjelsen.
Han er så vidunderlig dejlig, som han ligger der og nyder stoffets følelse, duften og varmen – og det, at han kan blive helt væk i det.
Han er helt vildt dejligt,- lige indtil det øjeblik, hvor jeg HAR lagt tøjet sammen, og det ligger på gulvet i bunker… og Jonathan lige beslutter sig for at tage en ekstratur i det sammenlagde vasketøj…
Weeeehhh….
Så er han pludselig ikke så populær 🙂