"Kommer I" spurgte vennerne  .. Da jeg så ud af vinduet må jeg indrømme, at der var meget meget langt fra hvad jeg havde lyst til at svare – og så til "Ja"..

Endnu en Sankt Hans aften i regnens tegn. Sidste Sankt Hans var datteren ikke hjemme – så da opgav vi helt – gad ikke så der med en lille dreng på 1 måned – og fryse i regnvejret.

Et eller andet sted mangler der alligevel noget, når man ikke lige får set sit Sankt Hans bål. Så selvom "Ja" ikke lå forreste på tungen, så var det det, der blev svaret.

Klokken var 21:20, før vi tog bilen og kørte ned til søen. (Og her var bilen vitterligt et aktiv – for vi kan sagtens gå derned – men med så overhængende risiko for at blive våde – så var lysten til 30 mintters gåtur hver vej ikke lige højest på ønskelisten)

P.g.a. vejret – formoder jeg – var der ikke så mange biler, som der plejer at være. Vi holdte ihvertfald kun 3 minutters gang fra stranden.. Og da vi kom derned, var der ikke synderligt mange mennesker.

Borgmesteren holdte sin båltale – og fortalte os alle, at vi skal yde.. At vi skal give – så får vi.. Og mens han stod der og nød sin gratis taletid, stod alle andre med en øl i hånden – og snakkede med dem, de nu lige var stødt ind i. Min veninde forfulgte vores store piger med et kamera – og pigerne poserede i alverdens stillinger på alverdens båd- og badebroer.. og mor og unger nød "legen". Kæresten legede primært "fang Jonathan" og var helt svedt ved den ide..

Og endelig satte de fut i bålet.. Og så står man der og bliver så tænk som.. På det halve år, der lige er smuttet mellem fingrene på os. På al den lykke, der er tilskikket os.. På, hvor heldige vi i grunden er – som vi står der og sludre med søde mennesker med vores unger løbende omkring os – legende og de nyudsprungne studenter står med våde huer og velfortjente øl og ser sommeren komme.

Den aller længste dag blev nydt.. Hele dagen..

Og så regnede det faktisk ikke !!

/ Venner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *