Normalt giver jeg grevinde Hamilton ret (omend hun har været død nogle dage) Kun papegøjer snakker. Vi andre er civiliserede mennesker – og vi taler sammen – konverserer… Men jeg er altså ked af det- men det min søn gør kan ikke betegnes anderleder: Min søn snakker…. HELE tiden.
"Lavalava dvvdve" lyder det fra soveværelset fra morgenstunden "Vil du se teletubbies" spøger man så – hvorefter den lille man i et meget vredt udtryk siger "Avavavdeeeeeeea" "Jamen så tænder vi for teletubbierne" … Hvorefter Jonathan sukker højlydt.
Det fungerer altså bedre, når Mikkel er på besøg. "Bababadeeeeeeevvv" siger Jonathan til Mikkel og rækker ud – hvortil Mikkel siger "Ihhhha" og giver ham, hvad han har i hænderne. "Gynggynggyngsaaaaaaaaaaaaaaa" siger Jonathan – og Mikkel ryster nærmest umærkeligt på hovedet og kravler lidt væk. Ingen tvivl om kommunikationen.. Ingen tvivl om at Mikkel er helt med .. og ingen tvivl om at både Mikkels mor og Jonathans mor sidder 3 meter der fra og ruller sig i sofaen af grin over de vidunderlige unger, der da forstår hinanden en hel del bedre end vi andre forstår dem.
Men Jonathan snakker hele dagen. Han kigger mig i øjnene og snakker.. og når han har sagt det, han ville sige – så holder han øjnkontakten – for så skal jeg jo svare… og helt ærligt.. jeg synes det er råsvært – for hvad svarer man f.eks. til "gynggynghjuhjuhjuhjuhjjajajajajdadada lalalatauha nII"? Meget tit svarer jeg ihvertfald HELT galt for når jeg har sagt " Ja – det lyder som en go ide" så kigger Jonathan på mig som han ville sige "Hvad SNAKKER hun om.. fatter hun ingenting?" ryster let på hovedet – og skynder sig at kravle et andet sted hen – til en bamse eller noget andet, der forstår ham lidt bedre.