Han er kun 11 måneder 26 døgn, 19 timer og adskillige minutter – og alligevel er der "nogen" der har præget ham… Et eller andet inden i hans hoved har givet ham ideer, hans mor ikke forstår. Hvor gik det galt? Jeg synes jeg har været over ham hele tiden?
Jonathan er dreng – med STORT D.
Hver morgen, når storesøster går i skole, står Jonathan og jeg og vinker i vinduet, mens hun går over græsplænen og forsvinder over i skolen. Min datter er meget glad for denne afsked – og Jonathan elsker at så der og kluk-le til sin søster, der langsomt forsvinder i horisonten. Jeg bilder også mig selv ind, at han forstår det med at folk "siger farvel" bedre, når han kan se, hvad vej de går – og at vi selv går den vej andre gange.. At de ikke bare forsvinder ud i den blå luft – men rent faktisk går et sted hen.
Her til morgen stod Jonathan og jeg – i bedste morgenhårstil – i vinduet og prøvede at gøre det, som INGEN har kunne lærer ham i månedesvis – men som teletubbierne tilsyneladende fik lært ham på bare 10 minutter: Vi vinkede.
Men så var det, at Jonathan fik øje på noget. Noget, der er MEGET mere vigtigt end en vidunderlig storesøster – der ellers altid har krav på smil og nys. Der stod en lastbil i gården !! En stor rød, larmende lastbil med 8 hjul og det hele. Og ikke noget med det – men den BEVÆGEDE sig..
HVEM HAR LÆRT MIN SØN AT STORE MASKINER ER FEDE?
Jeg har ikke – for jeg synes IKKE de er fede. Jeg forstår ikke fascinationen !! Men Jonathan var væk.. Jonathan var forelsket. Og for det ikke skulle være lyv, så var den i det andet vindue, da han skulle have skiftet ble.. så der gik lige nogle minutter med at stå og kigge ud af vinduet og ned på vidunderet. Når jeg forsøgte at få ham til at lægge sig ned, resulterede det HVER gang i et vræl og et hysterisk raserianfald… (Hvilket jeg heller ikke forstår hvem ham har fået det fra 😉 )
Når Jonathan og jeg er på rulleskøjtetur.. (Det vil sige, han sidder i klapvognen – jeg ruller) så er tendensen den samme. Vi kører forbi marker og igennem en skov. Og både i skoven og på marken, er der traktorer.. Store larmende, dieselhostende, gamle traktorer – der bumber afsted henover marken.. Og Jonathan er VÆK.. "Åhhh fedt mand"
Eller en knallert på cykelstien … den får lige Jonathans lange øjne med på vejen.
Ingen tvivl om, at den fedeste udflugt for Jonathan ville være en tur ned til kommunens materielgård… "Åhhhh mor se – en bobkat!!"